Foto: visitfjordnorway.com / Erik Østlie
FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Danmark

fra DKK 590pr. pakke

IKKE-MEDLEM
fra DKK 687

Puddermekkaet i Vestnorge

Anne Bloksgaard Nielsen
15.06.2021

Til dig som elsker at tage familien med på skiferie: Her får du serveret en dosis norsk Vestlandslykke, som får stående bifald fra alle pudderentusiaster: Sirdal og Voss.

Oversætter: Anne Bloksgaard Nielsen

”Sirdal og Voss, sagde du? Det har jeg aldrig hørt om,” tænker du måske. Og ja, vi danskere har tradition for at spænde skiene på og suse ned ad bakkerne hos andre kendte norske vinternavne som Hemsedal, Geilo og Gaustablikk. Og det er også rigtig fint! Vores gode nabo mod nord har nok af skisportssteder at vælge blandt. Men de to skinnende snekrystaller i vest skiller sig ud på flere måder – lad os prøve at forklare hvordan.

Sirdal - for hele familien

Foto: Sirdal Skisenter
Foto: Sirdal Skisenter

Meget handler om geografi. I det sydvestlige Norge, en overkommelig køretur fra oliebyen Stavanger og nogle kilometer fra fjeldklatringsparadiset med de malerisk smukke Prædikestolen og Kjeragbolten, finder du Sirdal. En lille kommune med et stort vintersportshjerte. I den nordlige del af den snesikre Vestlandskommune har tusindvis af nordmænd allerede fået rosenrøde kinder og dejlige vinterminder. For her er der kort og godt gnistrende smuk natur, som ofte skinner lidt ekstra klart i vinterens dagslys.

Sirdal Skisenter med 22 pister, kilometervis af langrendsløjper og to dedikerede børneområder med blandt andet kælkebakke og skøjtebane er et glimrende sted at starte. Her kan de erfarne suse ned over fjeldsiderne i høj fart, mens børnene vænner sig til livet med ski på fødderne i de specialdesignede børnebakker. Sirdal passer til alle, også dig, der knap nok har sat fod i en skistøvle før.


Voss - det norske pudderparadis

Foto: visitfjordnorway.com / Erik Østlie
Foto: visitfjordnorway.com / Erik Østlie


Og det bringer os over til Voss – et af de største skisportssteder i Norge. Midt i hjertet af Fjordnorge, omkring 100 kilometer fra Bergen, vil du med al sandsynlighed finde alt, dit vinterglade hjerte kan begære. Dette er Fjordnorges svar på Alperne, og den uimodståelige natur med de omkringliggende Vossafjella og Vossavassdraget bringer for alvor den eventyrlige og magiske Vestlandskulisse til live.

Foto: Voss Resort
Foto: Voss Resort



Voss Resort Bavallstunet ligger cirka 5 kilometer fra Voss centrum og udgør en skioplevelsespakke, som drager skientusiaster af alle farver til sig. Kilometer efter kilometer af lange og brede løjper med silkeblødt sneføre og masser af optrukne spor – hør blot her: 40 kilometer præparerede alpinløjper, 23 bakker, 18 kilometer langrendsløjper, specialdesignede børneområder, skiskole og meget mere. Kort sagt: En skiferie, familien vil glæde sig over og mindes i lang tid efter.

Ferien starter allerede om bord

Det bedste er, at det er både nemt og praktisk at komme til og fra dette norske pudderparadis. Fra Hirtshals i Nordjylland sejler Fjord Lines miljøvenlige skibe dagligt til Bergen og Stavanger.

Foto: Fjord Line / Geir Einarsen
Foto: Fjord Line / Geir Einarsen

Du ankommer til Stavanger om morgenen og kan nyde Vestlandets omfattende naturmenu i fuldt dagslys fra bilruderne. Mindre end to timer efter er familien på plads i Sirdal og kan se frem til mange timers skiløb, før mørket falder på hen mod aften. Og når det er tid at rejse hjem fra Sirdal, er der afgang om aftenen. På afrejsedalen kan familien dermed nå en sidste dosis norsk vintermagi.

I Bergen, lidt længere mod nordvest, kan du starte turen mod Voss om formiddagen. Køreturen tager under to timer, så her kan man også nå nogle timers skiløb på ankomstdagen. Bilturen tilbage til Bergen foregår i øvrigt også i fuldt dagslys.

Som nordmændene siger – ”Du tror det ikke, før du ser det”. Vest er bare bedst, og man er nødt til at opleve det for at forstå hvorfor.