Foto: Foap / VisitNorway.com
FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Norge

fra DKK 542

IKKE-MEDLEM
fra DKK 204

Borgund Stavkirke – levende middelalderhistorie

Under 1 times kørsel fra Flåm finder i et af de smukkeste eksempler på Norges ikoniske stavkirker: Borgund Stavkirke.

Borgund Stavkirke er bygget omkring år 1180, og den er som taget ud af et eventyr med sine svalegange, tag og tårne i flere niveauer, udførligt udskårne dragehoveder på tagrygningen og skællignende tagsten.

Kirken er et fascinerende syn, som den ligger midt i dalen mellem imponerende fjelde, og oplevelsen bliver ikke mindre fascinerende, når I træder ind i kirkerummet. Det er som at træde flere hundrede år tilbage i tiden: Middelalder-interiøret står nærmest urørt af eftertiden, og både trægulv og bænke er optimalt bevaret.

Kirken er en af de mest autentiske, I kan opleve, da den står stort set som den dag, den blev bygget - man mærker tydeligt historien omkring sig, når man står midt i kirkerummet, hvor kirkegængerne stod for næsten 1000 år siden.

Følg kongernes rute

Ved siden af Borgund Stavkirke ligger besøgscenteret, hvor I kan gå på oplevelse i den spændende udstilling om stavkirkerne og deres funktion i det religiøse liv i middelalderen. Besøgscenteret har desuden for nylig åbnet en ny udstilling om ”Unikke vikingefund” med fund fra det 9. århundrede.

Benyt også lejligheden til at gå en tur i dalen og nyd synet af stavkirken på afstand. Kirken ligger desuden lige ved en af Norges Historiske Ruter, Vindhellavegen, der indbyder til afslappende gåtur i de naturskønne omgivelser. Denne rute er en del af Kongevegen over Fillefjell, som i 2014 blev udnævnt til Norges smukkeste vejstrækning. Vejen blev åbnet i 1793 og var den første vej mellem det østlige og det vestlige Norge, der var farbar i vogn.

Se Borgund Stavkirke – levende middelalderhistorie

Placering

Vindhellavegen 606, 6888 Borgund, Norge