Foto: Visit Bergen/ Robin Stand-visitBergen.com
Bryggen og Fisketorget - Det historiske Bergen

Bryggen og Fisketorget - Det historiske Bergen

Tag på oplevelse i Bergens historiske bydel, Bryggen, og besøg det berømte marked Fisketorget.

Bergen har spillet en nøglerolle i norsk og europæisk handelshistorie gennem flere århundreder. Heldigvis er meget af denne historie bevaret i Bergens historiske bydele, hvor I kan få et unikt, levende billede af, hvordan man boede, levede og arbejdede for flere hundrede år siden.

Bryggen

Bergens største seværdighed udspringer selvfølgelig af byens spændende og farverige historie. Byen var i adskillige århundreder et af Hanseforbundets kraftcentre, og bydelen Bryggen vidner i dag om det handelsliv, dette skabte i byen.

Det er en fantastisk oplevelse at udforske de gamle træhuse. Gå ned ad de træklædte fortove og gennem de smalle smøger, eller træd indenfor i de historiske træbygninger, der nu er omdannet til museer, hvor hansekøbmændenes hverdag bringes til live.

Bydelen ser i dag ud, nøjagtigt som den gjorde i middelalderen – og er ikke uden grund på UNESCOs verdensarvsliste. Det er en oplevelse, I ikke må snyde jer selv for, mens I er i Bergen.

Fisketorget

Går I ned ad kajen fra Bryggen mod centrum, kommer I forbi Fisketorget - Det mest berømte fiskemarked i Norge og den anden af Bergens største seværdigheder.

Det er ikke længe siden, at de handlende satte deres boder op udendørs, men i 2011 flyttede nogle af dem til Mathallen, der også huser turistinformationen.

Priserne på Fisketorget er ikke lave, men man kan købe alle spiselige gaver fra det nordlige Atlanterhav her: dolkhalekrabber, grønlandsrejer, rødfisk, havtaske, pighaj, torsk, skræmmende (både hvad angår deres udseende og deres pris) havkat, enorme helleflyndere, vågehval, krebsdyr, bløddyr og naturligvis tørret fisk – klipfisk og tørfisk.

Har I ikke lyst til selv at tilberede et lækkert fiskemåltid, er Mathallen også hjemsted for mange gode restauranter.

Se Bryggen og Fisketorget - Det historiske Bergen

Overnatningsstedets placering