Foto: VisitOSLO / Tord Baklund
FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Norge

fra DKK 542

IKKE-MEDLEM
fra DKK 204

Frognerparken og Vigelandsparken

Vil I have en hyggelig dag i naturens og kulturens tegn? Så sæt kurs mod Frognerparken og Vigelandsparken, hvor de smukke haveanlæg danner en stemningsfuld ramme om Vigelandsparkens 200 skulpturer.

Frognerparken er den største park i det centrale Oslo, og området er et yndet udflugsmål for såvel lokale som turister. Her er masser af plads til joggeture, gåture, picnics, solbadning - eller hvad man ellers kan finde på, når man vil have en afslappende dag med venner og familie. Mange elsker også at slentre gennem parkens imponerende haveanlæg, der bl.a. omfatter Norges største rosesamling med mere end 14.000 planter fordelt på 150 forskellige sorter.

Frognerparken er også hjemsted for den berømte Vigelandspark. Her kan I gå på "art walk" mellem de mere end 200 skulpturer lavet af kunstneren Gustav Vigeland, som også har tegnet og lagt navn til parken. Vigelandsparken er en af Norges mest berømte attraktioner. Den besøges årligt af over 1 million personer, og et besøg her er nærmest et overflødighedshorn af indtryk fra blomster, bygningsværker og kunstværker.

Læs mere og se åbningstider på Vigelandsmuseets hjemmeside.

Se Frognerparken og Vigelandsparken

Placering

Kirkeveien, 0268 Olso, Norge