Foto: Adam Read (c) / Visit Sørlandet AS
FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Norge

fra DKK 542

IKKE-MEDLEM
fra DKK 204

Hyggelige bådtur gennem Blindleia

Tag på idyllisk bådtur gennem Blindleia - en af Norges smukkeste kyststrækninger.

Turen starter i Lillesand, ca. 30 min. kørsel nord for Kristiansand. Her går I om bord på den lille, charmerende turbåd M/B Øya, som er jeres vært på den tre timer lange sejlads til Kristiansand. (I kan vælge, om I vil sejle tur/retur eller tage offentlig transport til Lillesand og stå af båden, når den anløber Kristiansand).

Når I er kommet om bord, er det bare at nyde turen, der bringer jer igennem den smukke sydnorske skærgård med masser af idylliske småøer, isolerede gårde, smukke holme og barske skær. Der er siddepladser til alle passagerer på dækket, og der er mulighed for køb af kolde/varme drikke på turen, så I kan se frem til en behagelig og hyggelig sejlads.

Undervejs lægger båden til ved nogle af skærgårdens små bygder - kaldet "udhavne" - hvor I kan få indtryk af livet i disse små isolerede samfund, hvor rutebåden i sin tid var eneste forbindelse til fastlandet. I den ene af disse udhavne, Brekkestø, kan I efter sigende købe Norges største is, lavet på is fra den lokale producent Henning-Olsen is.

Læs mere og se rutetider og priser på M/B Øyas hjemmeside.

Se Hyggelige bådtur gennem Blindleia

Placering

Vestregate 7, 4790 Lillesand, Norge