Foto: Voss Resort / Per Finne
Langrend

Langrend

Området omkring Voss byder på langrendsoplevelser i særklasse.

Med 18 kilometer familievenlige langrendsløjper er der rig mulighed for at nyde skovenes ro eller de åbne vidder, når dagens familieudflugt går over højfjeldet. Herudover er der rig lejlighed til at gå på opdagelse på egen hånd på randonée-ski i det smukke fjordnorske landskab.

Tag Voss Gondol fra Voss centrum eller ekspresliften fra Bavallen, så kommer I direkte til langrendsløjpernes startpunkt.

Vil I have endnu mere langrend, kan I besøge Voss Ski- og Turcenter i Herresåsen, 15 min kørsel fra Voss Resort. Her er 25 km langrendsløjper for hele familien.

En helt særlig oplevelse er randonée-ture, enten til Hangurstoppen eller den lidt mere udfordrende tur til Lønahorgi-fjeldet, som med sine 1.411 meters højde giver jer en helt enestående udsigt over Voss og Fjord Norges fantastiske landskab. 

Turene vil med garanti få roen til at indfinde sig hos både store og små, når I som de første trækker spor i den nyfaldne puddersne, mens I skuer ud over fjeldtinderne og de glimtende fjorde, men sørg for at forberede jer godt og undersøge mulige ruter og, ikke mindst, vejrforhold. (Der er på nuværende tidspunkt anlagt et randonée-spor fra Bavallen til Hangurstoppen, og der arbejdes på at etablere et til Lønahorgi, så turen bliver lettere tilgængelig).

Læs mere på skicenterets hjemmeside

Se Langrend

Overnatningsstedets placering

Voss Resort Fjellheisar, Evangervegen 5 – 5704 Voss