Foto: VisitOSLO / Tord Baklund
FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Norge

fra DKK 542

IKKE-MEDLEM
fra DKK 204

Norsk Folkemuseum - Et af verdens største friluftsmuseer

Besøg Norsk Folkemuseum - et imponerende friluftsmuseum i Oslo, hvor I kan tage på tidsrejse i hele 160 historiske bygninger.

Museet ligger spredt over et stort område, hvor I kan rejse mellem tidsperioder, landsdele, byer og gårde og opleve, hvordan nordmændene har boet, levet og arbejdet fra 1500-tallet og frem til i dag.

Udforsk gårdene og se, hvordan de varierer fra landsdel til landsdel, og tag en slentretur ad "gamlebyens" brolagte gader og oplev de imponerende gamle byhuse og butikker. Vær ikke bange for at kigge indenfor - her kan I møde beboerne, der gerne viser deres kunnen og fortæller om deres arbejde og liv i den pågældende tidsperiode.

I Kong Oscar IIs Samling kan I se en række enestående gamle bygninger, der blev flyttet til Oslo i 1890 og regnes for verdens første friluftsmuseum. Perlen i samlingen er den spektakulære Stavkirke fra Gol, som blev bygget helt tilbage i 1200-tallet.

Husk at afsætte god tid til jeres besøg, så I også har tid til at besøge den indendørs udstilling, hvor I bl.a. kan opleve interiør, møbler, tøj, sølvtøj, altertavler, samisk kunsthåndværk og, ikke mindst, Norges første stortingssal.

Læs mere og se åbningstider på museets hjemmeside.

Se Norsk Folkemuseum - Et af verdens største friluftsmuseer

Placering

Museumsveien 10, Bygdøy, 0287 Oslo, Norge