Foto: Vrådal Panorama Skisenter

Båd til Norge

fra DKK 590pr. pakke

Vrådal Panorama Skicenter

Sloganet for Vrådal Panorama Skicenter er "Et moderne skicenter for alle aldre".

Vrådal Panorama Skicenter ligger i noget af Norges smukkeste natur, nemlig Telemark. Med blot ca. 2 timers kørsel (114 km) fra Langesund kan du rejse fra Danmark om morgenen og nå en tur på skiene allerede samme dag, før solen går ned.

Skicenteret ligger 260-740 m.o.h. og har løjper i alle sværhedsgrader, mange lifte - heriblandt en 8-personerns stolelift, så køerne er sjældent lange - børneområde, terrænpark, 35 km langrendsløjper - og masser af hygge og stemning også uden for pisterne.

Oplevelser i Vrådal Panorama Skicenter

Skicenteret har noget at byde på for hele familien, uanset om man er nybegynder eller øvet, naturelsker eller actiontypen. Her er ligeledes rig mulighed for skønne oplevelser uden for pisterne.

Vrådals 20 alpine pister er overvejende lette, men området har også enkelte sorte pister, hvor de mere erfarne i familien kan få fart under skiene. Skal der luft under snowboardet, byder Vrådal også på en nyanlagt terrænpark (2018) med hop. Områdets langrendsløjper tager jer med ind i noget af Telemarkens smukkeste højfjeldsnatur, hvor I kan nyde stilheden og koble af fra hverdagens stress og jag. Og sidst, men ikke mindst, har Vrådal trygge børneområder, hvor de mindste (og andre nybegyndere) kan få en god, tryg og sjov start på skiene.

Se oversigt over centerets faciliteter her.

Se Vrådal Panorama Skicenter

Placering

Vesletjønnvegen 50, 3853 Vrådal, Norway