Foto: Sverre Hjørnevik / FjordNorway.com

12 grunde til at besøge Flåm om vinteren

Tekst: Anne Bloksgaard Nielsen Publiseret 14.02.2022

Oplev vinteren ved fjordene i Flåm. På grund af sin beliggenhed byder Flåm på det bedste af fjord og fjeld, og der er aktiviteter for alle, uanset om I vil slappe af og beundre den smukke natur, ønsker en aktivitet i den bløde sne eller glæder jer til en dag på ski. Tjek disse 12 gode grunde til at besøge Flåm om vinteren.

Foto: Paul Edmundson / Flåm AS

Oversat fra originalartikel af Norway's Best.

1. Verdens smukkeste togrejse

Det er ikke uden grund, at Flåmsbanen er blevet kaldt verdens smukkeste togrejse af Lonely Planet. En tur med den stejle, ikoniske jernbane er et must, når I besøger Norge, og om muligt endnu mere spektakulær om vinteren. De sneklædte fjelde og frosne vandfald får enhver til at beundre den fantastiske ingeniørkunst, det krævede at bygge denne 20 kilometer lange jernbane – der snor sig op ad Flåmdalen gennem ikke mindre end 20 tunneller med en højdeforskel på 866 meter mellem Flåm ved fjorden og Myrdal i fjeldet.

2. Cruise på den UNESCO-listede Nærøyfjord

Et fjordcruise på den UNESCO-listede Nærøyfjord er en anderledes oplevelse om vinteren. De stejle fjelde, frostklare landskab og blålige lys medvirker til, at atmosfæren bare er mere rolig her på fjorden. På det 100% eldrevne fartøj Future of The Fjords er den eneste lyd, der kan høres, en knasen fra et tyndt lag is fra tid til anden, og da færgen har panoramavinduer, kan I nyde udsigten indefra, hvis det er for køligt til at opholde sig udenfor.

Foto: Sverrehjornevik.com / Flåm AS / NorwaysBest

3. Underholdning

I hele vintersæsonen afholder Fretheim Hotel forskellige events, der kombinerer lækker mad, underholdning og musik. Skaldyraftenen i februar, hvor fisk og skaldyr er allerbedst, er blevet et stort hit de seneste par år.

4. Nyd udsigten fra udsigtspunktet Stegastein

I kan ikke besøge Flåm om vinteren uden en tur til Stegastein. Når I står på udsigtspunktet, 650 meter over Aurland, har I panoramaudsigt til Aurlandsfjorden og det betagende verdensarvslandskab. Udsigtspunktet rager 30 meter ud fra bjergsiden og giver dig en følelse af at hænge frit i luften.

Foto: Sverre Hjørnevik / NorwaysBest

5. Vær aktiv på en sneskovandring

I har ikke haft den fulde oplevelse af vinter ved fjordene, før I har været oppe i sneen på fjeldene. Nyd det magiske morgen- eller eftermiddagslys på en sneskovandring i fjeldet over udsigtspunktet Stegastein. Guiderne fører jer forbi naturlige udsigtspunkter med en fantastisk udsigt over fjorden, Flåm og den lille landsby Undredal og deler ud af deres viden om, hvad I ser.

6. Gå på opdagelse i fordums tider ved Otternes

Et besøg på den gamle gård Otternes er særligt hyggeligt på en frostklar vinterdag. Gå en tur langs fjorden til gården, når I er i Flåm, og forestil dig livet her for 200 år siden. Otternes er en gammel klyngegård, der ligger ved Aurlandsfjorden cirka 4 km fra Flåm. Den ældste nuværende bygning stammer fra 1700, men nogle fund tyder på bosættelser fra omkring 300 e.Kr. her.

7. Hygge omkring et bål

Er der nogen bedre måde at afslutte en dag fyldt med aktiviteter på end at samles om et bål med en varm drik? Bålet i haven ved Fretheim Hotel er tændt hver eftermiddag og aften hele vinteren. Hvis I har fået nok af kulden, er pejsen i Fretheims lobby også et hyggeligt sted at slappe af.

Foto: sverrehjornevik.com / Flåm AS

8. Spis i restaurant Arven

Vidste du, at fisk og skaldyr smager bedst om vinteren? Efter at have slappet af ved bålet, kan I gå indenfor i Fretheim Hotels restaurant Arven og prøve det selv. Restauranten serverer traditionel og lokalt produceret mad med et moderne twist. I kan naturligvis også finde kød- og vegetarretter på sæsonens menu.

9. En dagstur til Myrkdalen Mountain Resort

Vestnorges største skisportssted ligger blot 45 minutter fra Flåm. Hop på Fjords & Mountain-bussen fra Flåm til Myrkdalen om morgenen og nyd en dag med skiløb og andre sneaktiviteter. Tag samme bus tilbage til Flåm om eftermiddagen.

10. Kanelsnurre fra Flåm Bageri

Den lækre kanelsnurre fra Flåm Bageri er en god undskyldning for at gøre holdt i Flåm og bestemt et sted, I bør besøge, hvis I allerede er her. Disse håndværksbagere laver alle surdejsbrød, kager og norske lækkerier fra bunden.

Foto: Alex Baier / NorwaysBest

11. Tag en shoppedag i Flåms butikker

Vil I have en ting med hjem som minde om jeres besøg i Flåm? Eller har I brug for varmt tøj eller en termokop for at holde varmen? Kig forbi Flåm Store, hvor I kan få lædertasker fra Aurlands, kvalitetsuldvarer og andre håndlavede produkter fremstillet i Norge, samt vores egne ”Memories from Norway” kollektioner.

12. Den største gondol i Nordeuropa

Se Voss i fugleperspektiv. Den største og mest moderne gondol i Nordeuropa bringer dig fra Voss bymidte til Hangurfjeldets 820 moh. på mindre end 7 minutter. Sørg for at have god tid til både at boltre jer i sneen og spise frokost på Hangurstoppen Restaurant. Voss Gondol ligger 1 times kørsel fra Flåm og kan også kombineres med en tur med Flåmsbanen.

Foto: Jon Hunnålvatn Tøn / Voss Resort