Isfiskeri

Få en naturoplevelse ud over det sædvanlige – prøv isfiskeri på søen Kvitåvatn

Skal krop og sind have en dag med dyb stilhed, enestående natur – og alligevel en snert af spænding? Så pak fiskestangen og planlæg en dags isfiskeri på den tilfrosne Kvitåvatn-sø lige ved Gaustablikk Fjellresort (hvor du også kan købe fiskekort).

Bor hul, stik linen ned i det iskolde vand – og læn dig så tilbage og vent på, at der går en fisk på krogen. Mens du venter, kan du nyde det imponerende fjeldlandskab omkring dig – og måske en traditionel kop varm solbærsaft fra en medbragt termoflaske.

Husk at spørge de lokale til råds, før du bevæger dig ud på isen.

Overnatningsstedets placering

Gaustablikk Fjellresort, Kvitåvatnvegen 372, N-3660 Rjukan