Foto: Elisabeth Høibo© / Visit SørlandetBaghovedet af person ud af vindue på gammelt tog
FJORD CLUB MEDLEM

Overfart og overnatning

fra 667 kr.pr. pers. for 1 nat v/ 2 pers.

IKKE-MEDLEM
fra 758 kr.

Setesdalsbanen - Kristiansands veteranjernbane

Tag på rejse tilbage i tiden med Setesdalsbanens imponerende damplokomotiv og charmerende teaktræsvogne.

Drøm jer tilbage til fortidens togrejser gennem ukendt land - eller forestil jer, at I er på vej til Hogwarts. Den smukke veteranjernbane sætter gang i fantasien, fra det øjeblik I ser dampen begynde at stige op af den store skorsten og hører lokomotivets tuden og den karakteristiske, rytmiske lyd af hjulene over skinnerne.

Banen blev oprindeligt åbnet i 1896 og gik mellem Kristiansand og Byglandsfjord. Efter lukningen i 1962 gik der blot to år, før Setesdalsbanens 8 km strækning blev åbnet som Norges første veteranjernbane.

Turen går fra Grovane station til Røyknes station, der begge er bibeholdt i historisk stil. Undervejs kan I nyde synet af det naturskønne landskab, der glider forbi vinduerne, mens I læner jer tilbage i de bløde sæder og drikker en kop medbragt kaffe.

I kan vælge at køre tur/retur eller blot den ene vej, og det er også muligt at medbringe cykel, så I kan køre med toget den ene vej og cykle retur til jeres hotel.

Læs mere og køb billetter på Setesdalsbanens hjemmeside.

Se Setesdalsbanen - Kristiansands veteranjernbane

Overnatningsstedets placering

Venneslavegen 350, 4700 Grovane, Norge