Sneskoture

Vil I opleve Vrådals ‘winter wonderland’ på en anderledes måde, kan I drage på en hyggelig og idyllisk sneskotur ad Norges første præparerede sneskoløjper.

Har I børnene med på ferie, kan I pakke madpakken og tage den korte rundtur på 3,5 km, hvor I undervejs kommer forbi “Grillbui”. Her kan I nyde madpakken ved picnicbordene eller stege pølser på stedets grill, før I fortsætter retur mod Vrådal Hyttegrend. Når sneen er god, giver turen også mulighed for en god kælketur.

I kan også vælge en længere – og lidt mere udfordrende – tur på 6,8 km, hvor I kommer gennem smukt skovterræn med flere spektakulære udsigtspunkter – og måske spor efter det lokale dyreliv.

I normalt vinterføre kan løjperne gås i normalt vinterfodtøj med snepigge under, men hvis I ønsker at gå uden for løjperne undervejs, kan I leje snesko i receptionen i Vrådal Hyttegrend.

Læs mere på Vrådal Hyttegrends hjemmeside

Overnatningsstedets placering

Kviteseidvegen 1928, 3853 Vrådal