Foto: Trond Stegarud / Visit Telemark

Overfart og overnatning

fra 258 kr.pr. pers. for 5 nætter v/ 5 pers.

Gaustatoppen - Fantastisk toptur 1 time fra Rauland

Gaustatoppen - Fantastisk toptur 1 time fra Rauland

Blot en kort køretur fra Rauland venter en af de mest ikoniske vandreture i Telemark: Gaustatoppen.

Hvis I vil have en toptur ud over det sædvanlige, så sæt kurs mod Gaustatoppen ca. 1 times kørsel nordøst for Rauland.

Når I er fremme ved parkeringspladsen, kan I vælge mellem flere forskellige stier til toppen. Turen er omkring fem km hver vej, og den mest populære rute går ad en bred og velafmærket sti over store og små sten. Husk at se op undervejs - Med en højdeforskel på 700 m bliver udsigten bare bedre og bedre for hvert eneste skridt.

Når I når toppen, kan I belønne jer selv med kaffe og vafler fra den hundrede år gamle turisthytte, mens I nyder panoramaudsigten: Gaustatoppen siges at være Norges måske smukkeste udsigt, og i klart vejr kan I se en sjettedel af Norge!

Er benene ikke parate til at gå turen op og ned ad fjeldet, kan I vælge at køre med Gaustabanen – en unik jernbane, der løber inde i fjeldet. Oprindeligt blev banen lavet som transport til et hemmeligt NATO-anlæg, men nu transporterer den årligt adskillige tusinde turister, der ønsker at opleve udsigten fra den ikoniske fjeldtop.

I kan selvfølgelig også vælge at gå den ene vej og køre med Gaustabanen den anden vej, når I besøger det smukke fjeld.

Læs mere på Gaustabanens hjemmeside.

På vej fra Rauland til Gaustatoppen passerer I Rjukan og Vemork-museet, så har I ikke opbrugt al energien på topturen, kan I besøge den charmerende by og det imponerende museum på hjemvejen.

Se Gaustatoppen - Fantastisk toptur 1 time fra Rauland

Overnatningsstedets placering