Fjeldhytte eller idyllisk højfjeldshotel? I Gaustablikk kan du vælge mellem flere forskellige overnatningsformer, alt efter hvor mange I rejser sammen, og hvordan I foretrækker at tilbringe tiden mellem skioplevelserne.
Vælg fx et værelse på Gaustablikk Fjellresort med mulighed for masser af forkælelse i hotellets velværeafdeling og for at tilkøbe halvpension - eller indbegrebet af skiferiehygge: en autentisk fjeldhytte, hvor hele rejseselskabet kan samles foran pejsen til jeres helt egen afterski.