Foto: Telemark Brand Image / VisitSouthernNorway.com

Overfart og overnatning

fra 217 kr.pr. pers. for 2 nætter v/ 2 pers

Kvitåvatn - Idylliske omgivelser for skønne oplevelser til vands

Kvitåvatn - Idylliske omgivelser for skønne oplevelser til vands

Den idylliske Kvitåvatn-sø lige ved Gausta indbyder til masser af fantastiske vandaktiviteter.

En hyggelig tur i kano, kajak, robåd eller SUP-board med udsigt til Gaustatoppen, fisketur med chance for den helt store fangst eller en svalende dukkert i søens kølige vand efterfulgt af den omfavnende varme i en af søens flydende badstuer - Kvitåvatn byder på skønne vandoplevelser for enhver smag.

Nyd roen, mens I glider over søens klare vand

I Gausta Aktivitetssenter kan I leje kanoer, kajakker, robåde og SUP-boards og stævne ud på søens rolige vand. Se landskabet ændre form omkring jer, mens I glider hen over vandoverfladen, og nyd solens spil på det imponerende Gaustatoppen-fjeld, der knejser højt over jer. Turene på søen giver jer mulighed for at opleve naturen i Gausta på en helt ny måde - og måske er I heldige at komme helt tæt på nogle af områdets vilde dyr.

Fiskeri i Kvitåvatn

Har I en lystfisker med på ferien, er der masser af gode fiskepladser lige i nærheden. Kast snøren ud fra en rolig fiskeplads på søbredden og nyd stilheden i Gaustas enestående natur, eller prøv en af de andre fiskepladser, som et fiskekort til Kvitåvatn også giver dig adgang til: Tjørnsettjønn, Djupetjønn og Heddersvatn. Fiskekortet kan købes på Gaustablikk Fjellresort.

Flydende badstuer med udsigt til Gaustatoppen

Vil I have en helt unik velværeoplevelse, bør I booke en af Gaustablikk Fjellresort flydende badstuer. Badstuerne ligger på søen Kvitåvatn, og her kan I nyde varmen i badstuen, mens I ser ud over det smukke fjeldlandskab og, ikke mindst, Gaustatoppen.

Skal varmen kombineres med en svalende svømmetur, kan I tage en dukkert i Kvitåvatns kølige vand – Her er nemlig også mulighed for en badetur fra broen, før I atter lader jer omslutte af badstuens dejlige varme.

Badstuerne kan rumme max 10 personer (tilladt antal afhænger pt. af, hvor mange husstande I kommer fra) og kan bookes på hotellet. Der er omklædning og badestige lige uden for badstuen.

Pssst: Nordmændende elsker badestuer, så bestil i god tid..

Læs mere på hotellets hjemmeside

Se Kvitåvatn - Idylliske omgivelser for skønne oplevelser til vands

Overnatningsstedets placering