Norefjell - Højfjeldseventyr tæt ved Oslo

Norefjell er skiferie med ski in/ski out, fantastiske sneoplevelser, et touch af luksus og masser af selvforkælelse.

Knap 3 timers kørsel fra Langesund finder I et skiområde i absolut særklasse: Norefjell. Med 30 alpinpiste, hele 200 km langrendsløjper, 2 terrænparker og 3 børneområder har området alt, et skientusiasthjerte kan begære.

Faktisk betegner Norefjell sig selv som en "forlystelsespark for skiløbere" - og vi giver dem helt ret!

Omgivelserne er desuden helt enestående med fjeldet Norefjell som kulisse - dette skaber nogle helt unikke pister, hvoraf den længste er på 6.500 meter og har Nordeuropas største højdeforskel på hele 1.010 meter. Eller hvad med en tur på en olympisk piste fra 1952?

Eventyrlig overnatning på Norefjell Ski og Spa

Slut dagen af med forkælelse for krop og sjæl i Norefjell Ski & Spas stemningsfulde rammer. Det unikke, prisvindende hotel er indrettet med inspiration fra områdets smukke natur og dyreliv og byder på spa, svømmebassin, træningsrum, restaurant med lækker mad lavet på økologiske råvarer og – ikke mindst – hele 400 lækre og luksuriøse værelser og lejligheder.

Din guide til en fantastisk skiferie i Norefjell

Nedenfor kan du læse mere om Norefjell faciliteter og overnatningsmuligheder og finde inspiration til jeres skiferie i vores rejseartikler om området.

Vigtigt: Grundet COVID-19 kan der forekomme ændringer i skiområdernes og overnatningsstedernes tilbud i skisæsonen 2022. Hold dig derfor altid opdateret på skicentrenes websider.