Foto: Vrådal Panorama Skisenter
Vrådal Panorama Skicenter

Vrådal Panorama Skicenter

Vrådal Panorama Skicenter byder på skioplevelser for hele familien i noget af Norges smukkeste natur, Telemark.

Vrådal Panorama Skicenter ligger i noget af Norges smukkeste natur, nemlig Telemark. Med blot ca. 2,5 timers kørsel (176 km) fra Kristiansand kan I rejse fra Danmark om formiddagen og nå frem til Vrådal sidst på eftermiddagen, så I kører det meste (eller endda hele) turen, inden solen går ned.

Det familievenlige skicenter ligger 260-740 m.o.h. og har løjper i alle sværhedsgrader, mange lifte - heriblandt en 8-personerns stolelift, så køerne er sjældent lange - børneområde, terrænpark, 35 km langrendsløjper - og masser af hygge og stemning også uden for pisterne.

Oplevelser i Vrådal Panorama Skicenter

Skicenteret har noget at byde på for hele familien, uanset om man er nybegynder eller øvet, naturelsker eller actiontypen. Her er ligeledes rig mulighed for skønne oplevelser uden for pisterne.

Vrådals 20 alpine pister er overvejende lette, men området har også enkelte sorte pister, hvor de mere erfarne i familien kan få fart under skiene. Skal der luft under snowboardet, byder Vrådal også på en nyanlagt terrænpark (2018) med hop. Områdets langrendsløjper tager jer med ind i noget af Telemarkens smukkeste højfjeldsnatur, hvor I kan nyde stilheden og koble af fra hverdagens stress og jag. Og sidst, men ikke mindst, har Vrådal trygge børneområder, hvor de mindste (og andre nybegyndere) kan få en god, tryg og sjov start på skiene.

Se oversigt over centerets faciliteter her.

NB: Vi tager forbehold for ændringer.

Se Vrådal Panorama Skicenter

Overnatningsstedets placering

Vesletjønnvegen 50, 3853 Vrådal, Norway