Gå til hovedinnhold Til toppen

Risavika havn ved Stavanger

Risavika havn ligger 20-30 minutters kørsel fra Stavanger centrum.


Indlæser kort ...

Vi anløber Risavika havn, som ligger kun 20-30 minutters kørsel uden for Stavanger centrum. Med lokal bus så du hurtigt kan komme ind til byens seværdigheder. Vel fremme kan du boltre dig i det store udvalg af fjord, fjeld og postkort-værdige sandstrande.

De, som derimod foretrækker at rejse med ganen, vil hurtigt opdage, at oliebyen er et godt valg: Stavanger er nemlig kendt som en international madby. Byen byder på et bredt udvalg af restauranter fra hele verden, og de arrangerer desuden den berømte festival Gladmat hvert år.

Praktisk information

Opbevaringsbokse
Nej.

Toiletter
Ja, der findes toiletter på 1. og 3. etage. Handicaptoilet på 1. og 3. etage.

Parkering
Ja, gratis parkering lige uden for terminalen.

Mad og drikke
På 3. etage er der kaffeautomat (kaffe, kakao).

Elevator
Ja.

Hæveautomat
Nej. Der er mulighed for at hæve kontanter om bord.

Betaling/valuta
På billetkontoret kan du betale i NOK, DKK og EUR. Mønter kun i NOK.
Autoriserede kort og betalingsmuligheder: Visa, MasterCard, Mobile Pay, Vipps, Maestro, Diners og American Express

Værd at se i Stavanger

Du kan bruge et helt liv på at udforske charmerende Stavanger, men her er nogle indlysende tip fra os i Fjord Line.

Gamle Stavanger

Øvre Strandgate i Gamle Stavanger. Foto: CH - visitnorway.com
Øvre Strandgate i Gamle Stavanger. Foto: CH – visitnorway.com

Gamle Stavanger er Nordeuropas bedst bevarede træhusbebyggelse. Bydelen består af hele 173 fredede og restaurerede træhuse, som blev opført i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Husene varierer naturligvis i størrelse og udformning, men du vil hurtigt opdage, at alle er hvidmalede. Her taler vi om fredelig og smuk vestlandsidyl! Gamle Stavanger blev i 1975 udpeget af UNESCO som en af de mest bevaringsværdige byer i Norge. Stavanger kommune har modtaget flere priser for bevaringen af Gamle Stavanger. I dag er husene delvist privat, delvist kommunalt ejede.

Norsk oliemuseum

Norsk oliemuseum i Stavanger. Foto: CH - visitnorway.com
Norsk oliemuseum i Stavanger. Foto: CH – visitnorway.com

Norges oliehovedstad har naturligvis sit helt eget oliemuseum. Det 5000 kvadratmeter store museum viser den teknologiske udvikling fra 1960’erne og frem til nutidens udvinding. Her lærer du om de allerførste olieplatforme, som borede i Nordsøen, til moderne produktionsskibe og undervandssystemer. Her fortælles også historien om, hvordan der blev skabt olie og gas for millioner af år siden.

Norsk hermetikmuseum

Længe før det sorte gulds ankomst, var hermetikproduktion stort i vestlandsbyen. Hermetikmuseet blev etableret i 1982 og er som et sidste falmet minde om en for længst svunden tid. Selve museet ligger i en nedlagt hermetikfabrik i Gamle Stavanger, og her kan du opleve gammelt produktionsudstyr og historie fra tiden mellem 1880-1925. Maskinerne fungerer stadig, og den første søndag i hver måned, samt hver tirsdag og torsdag i sommerhalvåret, fyres der igen op i rygeovnene.

Sværd i bjerget

I historiske og naturskønne Hafrsfjord, helt inderst i Stavanger kommune, finder du det imponerende monument “Sverd i fjell” af den norske skulptør Fritz Røed. Monumentet viser tre store sværd, hele ni meter høje, som er sat ned i klippen. Sværdene er til minde om slaget ved Hafrsfjord i 872, da Harald Hårfagre samlede Norge til et rige. Mindesmærket regnes som et nationalt fredssymbol, og sværdene er sat ned i bjerget på en sådan måde, at de aldrig mere skal kunne bruges mod hinanden.

Øvre Holmegata

Denne hyggelige gade er lidt af en legende i Stavanger. I folkemunde bliver den ofte kaldt Farvegade, og den kan uden tvivl siges at leve op til sit navn! Gaden blev oprindeligt betragtet som byudviklingens akilleshæl, og her fandtes i lang tid kun grå beværtninger, larm og småbutikker, som ikke havde råd til huslejen andre steder. I 2005 gennemgik gaden en behørig renæssance, da de gamle træhuse blev malet i turkis, lyserød og forskellige grønne nuancer. I dag er gaden det perfekte sted at stoppe op for at nyde en kop kaffe i solen!