Gå til hovedinnhold Til toppen

Man vil være ansvarlig for ”bunkering”, som er processen, hvor man fylder brændstof på skibet. På to af de færger, der sejler fra Hirtshals Havn er der ikke tale om diesel, men i stedet flydende gas, som skal fyldes i skibenes store tanke. Derudover vil man have ansvaret for, at alle sikkerhedsprocedurer bliver efterlevet under de forskellige arbejdsprocesser. Man kommer nemlig til at arbejde i et miljø, hvor man skal håndtere visse substanser på ganske særlige og sikre måder.

Følgende kompetencer er nødvendige for at kunne varetage jobbet som maskinmester ombord:
• Man skal kunne arbejde selvstændigt
• Have et godt overblik
• Have en systematisk tilgang til arbejdet
• Have gode samarbejdsevner
• Være omhyggelig og ansvarsfuld

Der er overvejende 2 forskellige stier, som vores ansatte har taget for at sidde i dette job.
1) Efter folkeskolen har man taget en relevant erhvervsuddannelse (f.eks. elektriker), hvorefter man har taget en professionsbachelor som maskinmester på et maritimt uddannelsessted som f.eks. Martec i Frederikshavn.
2) Efter folkeskolen har man taget en hvilken som helst gymnasial uddannelse (STX, HHX etc.), hvorefter man har taget professionsbacheloren som maskinmester.