Gå til hovedinnhold Til toppen

 

Ofte stillede spørgsmål

I Fjord Line har vi stort fokus på sikkerheden ombord i vores skibe, herunder også brandsikkerheden. Vores skibe er alle udstyret med sprinkler systemer, både i passagerområderne og på vogndækkene. Sprinklerne på vogndækkene vil blive aktiveret i tilfælde af brand i gods eller biler. I tillæg til de traditionelle sprinklersystemer har Fjord Line indkøbt særligt brandslukningsudstyr til bekæmpelse af brand i el-biler. Det er et sprinklersystem, som kan skydes ind under en brændende bil, så branden bekæmpes både fra skibets fastmonterede sprinklersystem oppefra, og fra dette specialdesignede brandslukningssystem under bilen.
En elbil brand kræver konstant køling, og med Fjord Lines sikkerhedssystem opnår vi denne køling. Fjord Line sejler derfor med el-biler på normalvis.

MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord
Hæveautomat findes ved receptionen. Kreditkort kan benyttes ved alle betalingssteder.

Fjord FSTR
Ingen hæveautomat, men kreditkort kan benyttes ved alle betalingssteder.

Bemærk, at Dankort uden VISA, American Express og Diners ikke kan benyttes på nogen af vores skibe.

Ja, bildækket er låst under overfarten. Det, du har brug for under overfarten, skal tages med fra bilen før afgang. Bildækket åbnes i forbindelse med ankomst i en havn.

Om bord på skibene får du mobildækning leveret af den internationale GSM-operatør Telenor Maritime. Når du ringer over skibets netværk, vil samtalen blive sendt til land via en satellit, som svæver 35.800 kilometer over havoverfladen! Eftersom dette er en satellitbaseret tjeneste, vil der undtagelsesvist kunne opstå forstyrrelser. Forsøg i så fald at foretage dit opkald igen efter nogle få minutter.

Mobilnettet vil være tilgængeligt, mens skibet sejler og giver dækning på store dele af skibet. Når displayet viser “Telenor Maritime” eller “901 12”, er du koblet på Telenor Maritimes netværk*. Hvis skibet sejler tæt på land, er det muligt at have forbindelse med et landbaseret mobilnetværk.

*Bemærk, at der pådrages omkostninger ved satellittelefoni. Prisen afhænger af, hvilken operatør du har.

Ja, der er et handicaptoilet på alle vores skibe.

Rygning er tilladt på anviste steder udendørs på vores skibe. Kontakt vores mandskab for mere information.

Alle gæster kan benytte sig af gratis internet ombord på vores skibe under overfarten. Vær dog opmærksom på, at internetkvaliteten kan variere til søs.

MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord:
Internetforbindelse på dæk 7-10 (inklusive kahytter).

Fjord FSTR:
Internetforbindelse på dæk 2 og 3.

Internetforbindelsen om bord på skibet er afhængig af satellit- og radiokommunikation. Hastighed og stabilitet på tjenesten vil variere i forhold til skibets position og lokale dækningsforhold. Der vil kunne opleves afbrydelser i tjenesten.

Tilbuddet er kun beregnet til “almindelig” surfing på nettet (nyheder, e-mail, sociale medier). Løsningen er ikke egnet til andre tjenester, som kræver høj båndbredde eller stabil kommunikation.

Ja, det kan du godt. På Bergensfjord og Stavangerfjord har vi et bagagerum på dæk 7 ved receptionen, som kan benyttes på eget ansvar. Læs mere her: Gratis bagagerum på dæk 7

På FSTR finder du bagagestativer i skibets midtergang.

På MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord er der et begrænset antal køleskab og fryser med møntindkast på dæk 6. Køleskabet rummer 50 liter og fryseren 40 liter.

På de andre skibe er køleskabe og frysere ikke tilgængelige for rejsende.

Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt for rejsende med elbiler, autocampere, campingvogne og lignende at koble sig til eksterne strømkilder på bildækket. Forbuddet gælder ikke for lastbiler med autoriseret udstyr.

Fjord FSTR har ladestationer til elbiler. Disse kan bestilles mod betaling af et gebyr.

Booker du en rejse med Fjord Line, kan du tage hele familien med – også din bedste, firbenede ven. Der er flere forskellige måder at rejse med din hund, og tilbuddene varierer alt efter, hvor du skal hen, og hvilket skib du rejser med. Her har vi samlet de vigtigste informationer, du som hundeejer har brug for, når du tager din hund med til søs.

Gæsterne skal medbringe deres egne søsygetabletter, da vi ikke sælger dem om bord. Søsygearmbånd sælges på ruten Bergen/Stavanger/Hirtshals.