Gå til hovedinnhold Til toppen

På billedet fra venstre mod højre: Ditte Sørensen, Line Rottbøll, Hanne Buje Jensen, Heidi Villadsen Heidi Villadsen, Rene Fredsgaard og Linn Indrestrand.

De to børnehaveforældre, som snakkede sammen, var nemlig lærer René Fredsgaard fra Lundegaardskolen og udviklingskoordinator for Hirtshals Havn Linn Indestrand. I løbet af samtalen kom de to frem til, at Hirtshals Havn, med sine mange funktioner, er et ypperligt sted for et frugtbart og forpligtende samarbejde mellem skole og erhvervsliv.

– For de fleste er en havn kun et sted, hvor skibe kommer til og fra. Det er langt fra sandheden. En havn som den i Hirtshals, er nemlig et lille samfund fuld af liv og af folk med forskellige funktioner, som skal løse mange forskelligartede opgaver hver eneste dag, siger Indrestrand.

Dannelsesrejse for eleverne

Det faktum er lærer Fredsgaard fuldstændig klar over og under snakken med udviklingskoordinatoren for Hirtshals Havn, så han tydeligt for sig, hvordan hans elever, med et godt samarbejde med det maritime erhvervsliv, kunne få indsigt i hvilke arbejdspladser der findes i Hirtshals og om den spændende maritime verden.

– Vi er helt sikre på, at dette projekt vil give vores elever en dannelsesrejse med indblik i fremtidige jobmuligheder, og hvilke muligheder der findes lokalt, siger Fredsgaard.

De to lod aldrig ideen ligge og tog meget hurtigt handling. De tog kontakt til Fjord Line for at høre, om færgerederiet ville være med i projektet. Det ville de meget gerne. For eleverne betyder det, at Fjord Line åbner sine skibe, sådan at eleverne får en smag af, hvordan livet er til søs. Både Fjord Line og Hirtshals Havn er sikre på, at projektet vil vække opsigt og på sigt bidrage til god markedsføring og dermed øget turisme til Hirtshals og destinationerne i Nordjylland.

Samarbejde med Norge

Projektet, som har fået navnet «Brobyg Nord», er et forpligtende samarbejde mellem Lundegårdskolen, Hirtshals Havn og Fjord Line. Foreløbigt strækker projektet sig over to år, men ønsket er, at dette skal blive et varigt samarbejde.

Hvorfor navnet «Brobyg Nord»?

– Projektet strækker sig ud over Hjørring kommune og Danmark. Vi har solgt ideen ind til en skole i Bergen i Norge, som nu laver et lignende projekt. Eleverne på Lundegårdskolen skal korrespondere med de norske elever hele vejen igennem projektet, og det hele ender med en rejse til Norge med Fjord Line, hvor de skal besøge deres venskabsklasse i Bergen for at udveksle erfaringer, siger Indrestrand.

Godt modtaget

Det var ikke kun Fjord Line, som var positive overfor «Brobyg Nord». Forældrene og eleverne tog meget positivt imod ideen, og det samme gjorde topledelsen ved Hirtshals Havn.

– For os er «Brobyg Nord» en konkretisering af havnens samfundsmæssige forpligtelse og dermed en del af det, vi ønsker at give tilbage til det samfund, vi er en del af. Desuden vil projektet være med til at styrke vores samarbejde med Bergen Havn, Fjord Line og undervisningssektoren, siger administrerende direktør for Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen.

Direktøren er glad for at kunne bidrage til at åbne elevenes øjne for, hvor vigtigt det er med samarbejde generelt og samarbejde mellem de nordiske landene specielt.

Covid 19-situationen har af naturlige årsager bremset «Brobyg Nord»-projektet lidt. Eleverne har for eksempel fået udsat at være med til at losse og laste Fjord Lines skib og at bidrage til andre aktiviteter på havnen. Men det kommer. Alle de involverede ser meget lyst på fremtiden og registrerer med glæde, at vaccinationsprogrammerne nu rulles ud over hele Europa. Lærdom og oplevelser venter eleverne på Lundegårdskolen, og de glæder sig meget til rejsen med Fjord Line op til deres venskabsklasse i Bergen.

 

Pressekontakt
Linn Indrestrand
Telefon: +45 28 49 74 45
Mail: li@hirtshalshavn.dk

Lina Lägel Pedersen
Telefon: +4521568571
Mail: lina.pedersen@fjordline.com

 

Om Fjord Line

Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag Norges næst største færgerederi i international passager- og godstrafik mellem Norge, Sverige og Danmark med en markedsandel på 22 procent. Selskabet har fire skibe, opererer på fem færgeruter, beskæftiger omkring 700 årsværk og transporterer årlig over 1,5 millioner passagerer. I tillæg til passagertrafik tilbyder selskabet også fragt af nyttekøretøj og gods.


Offentliggjort: 21. januar 2021 09:15