Gå til hovedinnhold Til toppen

Fredag d. 7. februar var det endelig tid til den helt store «vandprøve», og søsætningen beskrives som en succes af David Singelton, administrerende direktør i Austal Limited.

– Skibet, som vi har bygget for Fjord Line, er et imponerende skib, og det er faktisk det første af flere store, højhastighedsskibe, som skal bygges på Austals værft i Filippinerne, fortæller han.

Det australske skibsværft fik opgaven med at bygge skibet i sommeren 2017. Byggeriet startede i foråret 2018, og Fjord FSTR befinder sig nu i slutfasen, inden det skal leveres til Fjord Line.

– Vi glæder os rigtig meget til at tage imod skibet og er selvfølgelig utrolig spændte på, hvad vores gæster vil synes om katamaranen, siger Rickard Ternblom, koncernchef i Fjord Line.

Stadigvæk hurtigst til Norge

Den nye katamaran kommer til at sejle lige så hurtigt til Norge, som Fjord Cat gør det i dag – 2 timer og 15 minutter. Men som vores gæster vil bemærke, er der naturligvis foretaget betydelige forbedringer på Fjord FSTR.

– Om bord kan gæsterne vælge mellem tre forskellige serveringssteder, børnene har fået eget legeområde og taxfree-butikken er næsten dobbelt så stor, som den gæsterne kender fra Fjord Cat, fortæller Ternblom

Det ene serveringsområde er en lounge, hvor gæsterne betaler lidt ekstra for at opholde sig i. Her har man en fast siddeplads og kan nyde lidt let mad og drikke. Gæsterne vil også finde Café og en Bistro om bord.

Fjord FSTR har plads til 1200 gæster, som er dobbelt så mange gæster som på Fjord Cat, og skibet er udstyret med to bildæk, som kan rumme hele 404 biler. Katamaranen er også udrustet med hele 16 lade-stationer og er dermed den første norske passagerfærge, som tilbyder dette.

Mere miljøvenlig end Fjord Cat

Fjord Lines nye hurtiggående katamaran vil sørge for 32 procent reduktion i CO2-udslip per passagerkilometer, sammenlignet med det nuværende skib.

– Skibet er bygget med flere innovative funktioner og ved hjælp af et ride kontrolsystem, forbedres både sejlfærdigheder og gæsternes komfort om bord. Katamaranen er også udstyret med en ny og optimeret skrogform, som minimerer brændstofforbruget og bølgerne, når skibet sejler over Skagerrak mellem Danmark og Norge, siger Ternblom.

Når sæsonen starter i Hirtshals 3. april i år, er det Fjord Cat, som sørger for, at Fjord Lines gæster kommer frem og tilbage mellem Danmark og Norge. Først senere på sæsonen tager Fjord FSTR over.

Fakta om katamaranen:

Motorkapacitet: 51.495 hk

Antal knop: 37

Længde: 109 m

Bredde: 30,5 m

Maks passagerer: 1.200

Maks antal biler: 404

Overfartstid: 2 timer og 15 minutter

Kontaktpersoner:

Fjord Line: Koncernchef Rickard Ternblom: tlf. +47 952 09 388

Austal Limited: Mediekonsulent Cameron Morse: tlf. +61 433 886 871

Om Fjord Line:

Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag Norges næststørste færgerederi i international passager- og godstrafik mellem Norge, Sverige og Danmark med en markedsandel på 21%. Selskabet har fire skibe, opererer på fem færgeruter, beskæftiger omkring 700 årsværk og transporterer årligt over 1.4 millioner passagerer. I tillæg til passagertrafikken tilbyder selskabet også fragt af erhvervskøretøjer og gods.

Om Austal Limited:

Austal er et globalt australsk firma, som bygger skibe og er hovedentreprenør på nogle af verdens mest avancerede kommercielle skibe og forsvarsskibe. I over 30 år har selskabet bygget mere end 300 skibe for 54 lande rundt om i hele verden. Austal er Australiens største eksportør af forsvarsskibe og er det første ASX-børsnoteret skibsværft. De har førende skibsværfter i Australien, USA, Filippinerne og Vietnam med servicecentre over hele verden, Mellemøsten inkluderet.


Offentliggjort: 11. februar 2020 14:43