Gå til hovedinnhold Til toppen

Sjov på bilturen! Sådan gør du bilturen til en leg!

Lad det være sagt med det samme. Børn er en velsignelse, børn er underholdende og børn er en berigelse. Men børn kan også være både rastløse og nysgerrige. Hvad gør du, når ungerne er trætte af både tablet og biltur? Selv om gode råd er dyre, får du her fem tip til leg – helt gratis!

“Mor, hvornår er vi der”? “Far, jeg skal tisse”! “Mor, far, jeg er sulten”, “MOR! ER VI DER SNART”?

Bilturen har varet en god time. Der er fortsat et par timer igen til destinationen og af dagens køretur. De små er trætte af Gurli Gris, Frode Får og alle de andre børneserier, du har downloadet til tabletten. Alle småbørnsforældre kender det.

Du har et stort behov for nogle ekstremt gode afledningsmanøvre – det vil sige; enkle lege I kan lege sammen i bilen, så bilturen går fra kedelig, til ganske morsom på nul komma fem!

Her er fem enkle bil-lege, som både I og barnet kan hygge jer med:

1. Bilbingo

Bilbingo kræver lidt forberedelser, før bilturen starter. Du kan enten købe færdigudfyldte bilbingobræt, eller du kan lave dem selv. Alle får uddelt hvert sit bræt med ting, de skal få øje på undervejs på turen. For eksempel en grøn bil, en kirke, et tog eller en bus. Den, som først får afkrydset alt på sit bræt, vinder. Chaufføren kan naturligvis ikke være med!

2. Tæl biler

En leg, som ikke kræver nogen forberedelser. Hvert barn vælger selv en farve, og derefter skal de følge med i trafikken og tælle frem til for eksempel fem eller ti biler. Den, som først ser det rette antal biler, vinder.

3. Quiz

Denne er også yderst enkel. I kan lave en quiz selv, ellers findes der massevis af bøger med gode spørgsmål, for alle aldre.

Test hinandens viden, uddel point for hvert rigtigt svar, og kår en vinder. Både sjovt og lærerigt!

Sjov på bilturen! Foto: Imgorthand / GettyImages.
Sjov på bilturen! Foto: Imgorthand / GettyImages.

4. Gæt dyret

En af jer starter med at tænke på et dyr. Derefter kan alle I andre stille spørgsmål, som til slut ender med, at I gætter hvilket dyr, der tænkes på. Spiser det græs? Har det vinger? Er det et lille dyr? Er det et husdyr? Man må kun svare ja eller nej, og til slut gætter I rigtig.

I kan også gøre det sådan, at en beskriver et dyr, og I andre gætter, hvad der bliver fortalt.

5. Ja- og nej-legen

Vi har alle prøvet denne. Legen er lige så enkel, som den er vanskelig. For uanset hvor meget man prøver at svare noget andet end ja eller nej på spørgsmålene, du bliver stillet, så vil du før eller siden, sandsynligvis ret hurtigt, svare noget helt andet end ja eller nej.

Svarer man ja eller nej, er man ude. Så er det den næstes tur til at prøve.

Mulighederne for enkle billege er mange. Her er det bare om at bruge fantasien. Og før både du og barnet aner det, er bilturen ovre og I er vel fremme ved destinationen.

God tur!