Gå til hovedinnhold Til toppen

I Fjord Line har vi altid fokus på at give vores gæster det bedst mulige rejsetilbud. Derfor har vi netop løftet sløret for en mindre ruteomlægning, som giver endnu mere fleksible rejsemuligheder mellem Hirtshals og Kristiansand – samt en helt ny indenrigs rute fra Kristiansand til Vestlandet.  

Omlægningen betyder, at vores store cruisefærger nu i stedet for at sejle direkte mod Stavanger, når de stævner ud fra Hirtshals om aftenen, sejler omkring Kristiansand for derefter at sætte kurs mod Stavanger ad en rute langs den sydnorske kyst.  

Det åbner op for nogle nye og spændende muligheder for vores gæster. 

1: Fleksibel rejse fra Danmark/Europa til Norge

Hvis du rejser fra Danmark og Europa, giver den nye aftenafgang fra Hirtshals til Kristiansand dig nu større valgfrihed i forhold til afrejsetidspunkt. Det giver større fleksibilitet når vores gæster planlægger deres norgesferie.  

2: Nyt dagscruise fra Kristiansand til Hirtshals

Den nye aftenafgang åbner også op for muligheden for at tage på dagscruise fra Kristiansand til Hirtshals tur/retur, hvor du tilbringer 9,5 skønne timer ombord. Her har du rig lejlighed til at nyde alle færgens skønne tilbud – fra lækker mad og drikke over masser af underholdning og livemusik og til fristende tilbud i Tax-Free- og Fashion-butikkerne. 

Alt sammen tilsat en fantastisk havudsigt, frisk havluft – og tid til bare at være sammen med dem, du holder af. 

3: Ny indenrigs rute fra Kristiansand til Vestlandet

Som noget helt nyt giver den ændrede ruteplan dig nu mulighed for direkte rejse fra Kristiansand til Vestlandet. Dermed kan du få bilen med til Stavanger eller Bergen – uden at bruge adskillige timer på vejene.  

Du kan blot læne dig tilbage i et behageligt airseat eller gå til køjs i en af vores flotte og komfortable kahytter og lade færgen fragte dig trygt til din destination – og uanset om målet er Stavanger eller Bergen, har du mulighed for at få et lækkert morgenmåltid i Commander Buffet, inden du går fra borde.  

Går din rejse helt til Bergen, kan du desuden nå at gøre brug af færgens mange øvrige mad og drikke-tilbud – og naturligvis nyde den spektakulære udsigt på den indenskærs sejlads mellem Stavanger og Bergen.