Dansk
17. maj ?? Dagen hvor hele Norge går fuldstændig amok
Den 17. maj er det Norges nationaldag. En dag, der typisk giver total undtagelsestilstand over hele Norge. Så at sige samtlige indbyggere er ude i gaderne i deres pæneste tøj, gerne de traditionelle folkedragter, mens de synger, marcherer efter korpsmusik, vifter med flaget og råber ”hurra” af fuld hals. Hvorfor gør de det? Hvordan blev det sådan?
I Danmark ved vi knapt hvorfor 5. juni er vores nationaldag, mens børnene i Norge næsten lærer at udtale 17. maj før de lærer at sige mor. Nationaldagen er intet mindre end en kæmpe begivenhed, spækket med strenge traditioner og faste gøremål. Hvis du aldrig har besøgt Norge den 17. maj, har du både en eksotisk og vild oplevelse i vente.
Et fast mønster
Nationaldagen i Norge starter ved morgengry med et brag. En kraftig salut. Derefter går det slag i slag med begivenheder hele dagen lang. Samtlige børn i Norge går optog i gaderne, anført af et korps, der spiller traditionelle marcher. Derefter er der taler og kransenedlæggelser, 17. maj-frokost med champagne, kagebord, koncerter, havefester og tivoli i byerne. Derefter klæder foreningslivet sig i det rigtige tøj og nye optog marcherer gennem gaderne, inden de fleste samles til fest i de private hjem. Overalt, hvor man kan sætte et flag fast, vajer det norske flag og selv bilerne er pyntet med birkeblade og norske flag.
Under dansk styre
Den 17. maj 1814 var dagen, hvor Norges grundlov blev underskrevet. Samme dag blev danske Christian Frederik valgt til konge af Norge. Han godkendte grundloven og gik straks i gang med at arbejde for, at de omkringliggende stater skulle anerkende Norge som en selvstændig stat. Uden særligt held. Svenskerne havde helt andre planer og i efteråret samme år, blev Christian Frederik afsat og sendt tilbage til Danmark. 400 år under dansk styre var ovre – i Norge kaldt ”400-årsnatten”. I de sidste år af unionstiden med Danmark voksede stærke patriotiske strømninger frem i Norge, manifesteret med digteren Bjørnstjerne Bjørnsons ord ”Vi er en nation, vi er sammen” i 1833 og senere hans oprettelse af børneoptogene på grundlovsdagen, 17. maj. Det startede i 1870 og siden har nordmænd gået taktfast i optog hver eneste 17. maj, med undtagelse af årene 1940-45 samt Covid-årene 2020 og 2021.
Patriotismen vokser
Da Christian Frederik forlod landet, satte svenskerne Karl XIII ind som ny konge af Norge. Selv om Norge da var en ny union – denne gang med Sverige – var det af en helt anden beskaffenhed end under ”400-årsnatten”. Norge fik sin egen hovedstad, Christiania, og en selvstændig indenrigspolitik. Nationalromantikken stod stærkt og omkring århundredeskiftet blev der stadig større stemning for at løsrive sig fra Sverige. Den 17. maj blev derfor en vældig vigtig arena for at dyrke nationalhedsfølelsen og det spirende krav om selvstændighed. I 1905 blev der afholdt folkeafstemning for, om Norge skulle gå ud af unionen eller ej. Et overvældende flertal stemte ja, og da blev 17. maj i endnu større grad symbolet på norsk selvstændighed. Fejringen blev mere og mere massiv.
Nye højder efter krigen
Da unionen med Sverige var historie, trængte Norge til en ny konge efter svenske Oskar II. Da kiggede nordmændene igen mod Danmark og prins Carl blev valgt til norsk konge – Kong Haakon VII. Kong Haakon blev hurtigt en populær figur og sammen med sin kone, dronning Maud og sønnen Olav (senere Kong Olav V), etablerede den lille familie sig som folkekære repræsentanter for kongeriget. Begejstringen for den unge nation, for flaget og grundloven fortsatte i mellemkrigsårene. Under krigsårene 1940-45 var det strengt forbudt blot at hejse det norske flag og at nævne kongen – og med det blev flaget og kongemagten endnu vigtigere.
Da nordmændene omsider kunne hejse flaget i frihedsrus den 8. maj 1945, stod nationalfølelsen stærkere end nogensinde før. Siden har generation efter generation af nordmænd fået 17. maj-fejringen godt under huden og det, at gå banans, tage ”bunaden” (folkedragten) på, marchere i takt, synge nationalsangen, spise brutale mængder is og råbe hurra på datoen den 17. maj blevet den naturligste ting i verden. Nordmænd føler det som en pligt – også hvis de ulykkeligvis skulle befinde sig i udlandet på nationaldagen – må Gud forbyde det.
Hip hip hurra ??