Bergen–Stavanger (indenrigs) Cruise de smukke fjorde
Sejl den smukke tur mellem Bergen og Stavanger med Fjord Line. Ombord på MS Stavangerfjord eller MS Bergensfjord kan du genoplade batterierne og nyde et godt måltid i en af vores mange restauranter, mens du beundrer fjorden og den norske kyst.
VIGTIGT! Strenge rejserestriktioner gør, at Fjord Line indtil videre ikke kan opretholde sine ordinære rejsetilbud. For at sikre den nødvendige fragt af varer og arbejdskraft mellem Danmark og Norge, vælger vi alligevel at holde et skib i vandet mellem Hirtshals og Kristiansand, samt onsdag og søndag til Stavanger. Se vores tilpassede fartplan her.
Vi opfordrer alle gæster til altid at holde sig opdateret omkring eventuelle rejserestriktioner til Norge. Se gældende indrejseregler her
Når du vælger sejlruten indenrigs mellem Bergen og Stavanger, sejler du med enten MS Stavangerfjord eller MS Bergensfjord – de to første cruiseskibe i verden, der sejler på grøn gas. De miljømæssige fordele er dermed store for både os og vores omverden. Det er vi selvfølgelig meget stolte af.
Men det er blot en af de mange fordele for dig, der rejser med os i Fjord Line. Hvis du lader bilen stå, slipper du for kedelige køer, trafikpropper og udgifter til brændstof på strækningen mellem Stavanger og Bergen.

I løbet af overfarten får du desuden rigelig tid til at finde hvilepulsen. Du kan oplade batterierne, spise et solidt måltid i en af vores mange restauranter eller nyde en iskold forfriskning, mens du beundrer havudsigten og den norske kystlinje. Hvis vejret tillader det, er sejlturen mellem de to vestlandsbyer desuden malerisk smuk.