Gå til hovedinnhold Til toppen

7 klassiske norske julesmåkager

Når det handler om at bage julesmåkager er nordmændene hårdtarbejdende – meget hårdtarbejdende endda 🙂
Ifølge en norsk tradition, der stadig i dag er ret udbredt, skal man nemlig ikke nøjes med en, to eller tre forskellige slags julekager på bordet – men hele SYV slag! Og her er vores norske Fjord Line-kolleger helt enige!!

Det bliver dog straks vanskeligere, når de skal nå til enighed om,  hvilke syv slags kage der er de helt rigtige – ikke desto mindre nåede vores kolleger til sidst frem til de syv vigtigste slags:

• Berlinerkranser
• Fattigmann
• Goro
• Krumkaker
• Sandkaker
• Sirupssnipper
• Smultringer

Vi foreslår, at du bager alle SYV slags julesmåkager – og finder din helt egen favorit?

1# Berlinerkranser

Foto: Matprat / Mari Svenningsen


Det skal du bruge:

• 2 hårdkogte æggeblommer
• 2 rå æggeblommer
• 125 g sukker
• 250 g smør med stuetemperatur
• 300 g hvedemel
• 1 æggehvide til pensling
• 3 spsk. perlesukker

Portionen giver ca. 60 Berlinerkranser.

Sådan gør du:
1. Mos de hårdkogte æggeblommer og bland dem med de rå æggeblommer. Tilsæt sukker og pisk til æggesnaps.
2. Rør skiftevis det stuetempereret smør og mel sammen med æggemassen. Mængden af mel skal justeres alt efter æggeblommernes størrelse. Ælt dejen til den bliver ensartet, men arbejd ikke for længe med den. Den kan nemt blive hård og vanskelig at rulle ud. Dæk dejen til med gennemsigtig film og lad den hvile i køleskabet i ca. 1 time.
3. Rul dejen i lange pølser med samme tykkelse som en lillefinger, del den i ca. 12 cm lange stykker og form stykkerne i små kranse. Læg kransene på en bageplade med bagepapir, pensl med den sammenpiskede æggehvide og drys med perlesukker.
5. Bag kransene på midterste rille i en forvarmet ovn ved 175 °C i ca. 10 minutter til de er gyldne og gennembagte. Tag dem forsigtigt over på en rist, når de er afkølede lidt. Vær forsigtig, da kransene nemt går i stykker. Kringlerne opbevares i en lufttæt beholder.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/berlinerkranser/

2# Fattigmann

Foto: Matprat / Mari Svenningsen

 

Det skal du bruge:
• 6 æggeblommer
• 6 spsk. sukker
• 6 spsk. pisket fløde (flødeskum)
• 2 spsk. cognac
• ½ tsk. stødt kardemomme
• 200 – 250 g hvedemel
• 3 pk. svinefedt til stegning

Portionen giver ca. 25 Fattigmann-kager

Sådan gør du:
1. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en æggesnaps. Vend flødeskum i æggesnapsen og tilsæt cognac.
2. Bland kardemomme i ca. 200 g hvedemel og sigt det i dejen.  Gem resten af melet, til når dejen skal rulles ud.
3. Pak dejen ind i gennemsigtig film og lad den hvile i køleskab natten over.
4. Rul dejen ud lidt ad gangen på et melstrøget bord til ca. 3 mm. tykkelse. Skær aflange diamantformer på ca. 5×5 cm med et klejnespore. Skær et lille snit i midten af hver dejstykke og vrid den ene spids forsigtigt igennem hullet.
5. Steg kagerne i svinefedt til de er gyldne. Kontroller at fedtet er varmt nok ved at stikke en træpind i gryden. Når det syder rundt om pinden, kan kagerne steges. Sørg for, at fedtet ikke bliver for varmt under tilberedeningen. Afkøl kagerne på en rist.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/fattigmann/

3# Goro-kager

Foto: Matprat / Mari Svenningsen


Vidste du, at navnet Goro er en forkortelse af det oprindelige navn “gode raad” og disse himmelske julesmåkager er faktisk også en af de ældste bageopskrifter i Norge. Et “godt råd”, man rigtig gerne tager imod 🙂

Det skal du bruge:
• 1 æg
• 1 æggeblomme
• 125 g sukker
• 100 ml fløde
• 1 tsk. vaniljesukker
• 1 tsk. stødt kardemomme
• 75 g. kartoffelmel
• 300 g stuetempereret smør i tern
• 350 g hvedemel

Portionen giver ca. 60 Goro-kager

Sådan gør du:
Til denne opskrift er der brug for et Goro-jern for at skabe det smukke mønster på kagerne. Det kan købes i issenkrammer. Alternativt kan et vaffeljern bruges.

1. Pisk æg, æggeblomme, sukker, fløde, vaniljesukker, kardemomme og kartoffelmel sammen i en skål.
2. Tilsæt smør i terninger lidt efter lidt, mens du rører godt. Dejen vil nu være lidt “klumpet”.
3. Tilsæt melet lidt ad gangen i blandingen og rør godt indimellem til dejen er fast og ensartet. Den skal ikke være klistret. Dæk skålen med gennemsigtig film og sæt dejen på køl i ca. 30 min.
4. Rul dejen ud til et aflangt stykke og fold siderne ind mod midten. Gentag processen 2 gange. Pak dejen ind i film og lad den stå på køl natten over
5. Lad dejen stå i stuetemperatur i ca. 30 min. inden brug. Rul herefter dejen ud på et melstrøget bord til ca.  1,5-2 mm tykkelse.
6. Skær stykker af dejen, som passer til Goro-jernets form og bag dem i Goro-jernet til de er gyldenbrune.

Tip: Spis kagerne som de er eller server dem med friske bær og pisket creme.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/goro/

4# Krumkaker

Foto: Matprat / Mari Svenningsen

 

Som ved Goro-småkagerne bruger nordmændende også til de traditionelle Krumkaker et specielt krumkake-jern for at kunne lave det smukke mønster. Jernet kan købes ved issenkræmmer eller som alternativ kan man bruge et alm. vaffeljern. Krumkager spises ofte med friske bær eller lækker creme – en fabelagtig kombination!

Det skal du bruge:
• 4 æg
• 200 g sukker
• 200 g smeltet smør
• 200 g hvedemel
• ½ tsk. stødt kardemomme

Portionen giver ca. 25 krumkaker.

Sådan gør du:
1. Æg og sukker piskes til æggesnaps. Tilsæt det smeltede, afkølede smør.
2. Vend forsigtigt mel og kardemomme i blandingen med en dejskraber.  Lad herefter dejen hvile i 15 min. Er dejen for tyk, efter at den har hvilet, kan der tilsættes et par spsk. vand.
3. Varm Krumkage-jernet op og læg en stor teskefuld dej på det varme krumkagejern.
4. Bag til krumkagen er gyldenbrun.
5. Rul krumkagerne til et kræmmerhus. Læg krumkagerne over en kop, hvis du ønsker at lave krumkage-skåle.

TIP: Lad den herefter afkøle inden den fyldes med creme, frugt eller lign.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/krumkaker/

5# Sandkaker

Foto: Matprat / Mari Svenningsen

 

Det skal du bruge:
• 100 g skoldede mandler (hvide)
• 250 g hvedemel
• 200 g smør med stuetemperatur
• 1 æg
• 100 g sukker
• ca. 2 spsk. flydende margarine eller smeltet smør til pensling.

Sådan gør du:
1. Hak de skoldede mandler (hvide) i en foodprocessor.
2. Smulder smørret i melet og ælt til den bolle. Tilsæt de hakkede mandler, æg og sukker. Ælt dejen godt til en ensartet dej, dæk den med gennemsigtig film og lad dejen hvile 1 time i køleskab.
3. Sæt ovnen på 175 °C. Pensel tærteforme godt med flydende margarine. Gerne to gange.
4. Tryk dejen ud i små tærteforme. Bag kagerne midt i ovnen i 10-15 min. Afkøl kagerne helt, før de små tærter tages ud af formene.

Spis tærterne som de er eller fyld dem med dejlig vaniljecreme eller med friske bær.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/sandkaker/

6# Sirupssnipper

Foto: Matprat / Mari Svenningsen

 

Det skal du bruge:
• 150 ml fløde
• 150 g mørk sirup
• 150 g sukker
• 100 g smør
• 450 g hvedemel
• ¼ tsk. stødt peber
• ¼ tsk. stødt ingefær
• ¼ tsk. stødt anis
• ¼ tsk. stødt kanel
• ¾ tsk. natron

Pensling og pynt:
• 100 g skoldede mandler (hvide)
• 1 æggehvide

Portionen giver ca. 100 Sirupsnipper

Sådan gør du:
1. Kog fløde, sirup og sukker op. Tilsæt smør og lad blandingen køle af, indtil den er lunken.
2. Bland alle de tørre ingredienser og sigt dem i massen. Ælt dejen godt igennem til den er ensartet.
3. Form dejen til en bolle og pak den ind i gennemsigtig film. Lad den hvile i køleskabet i mindst fire timer.
4. Forvarm ovnen til 175 °C. Beklæd en eller to bageplader med bagepapir.
5. Rul dejen ud så den er omkring 2 mm tyk. Skær lange diamanter-former (ca. 5 cm x 5 cm) ud ved hjælp af en lineal og et konditorhjul, og anbring sirupsnippet på bagepladen.
6. Skold mandlerne. Pisk æggehvide let med en gaffel. Dryp en lille smule æggehvide i midten af ​​hver diamant-formet kage, og læg en halv mandel på hver sirupsnipp.
7. Bag midt i ovnen i ca. 5 minutter, indtil kagerne er gyldenbrune. Afkøl kagerne på et rist.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/sirupsnipper/

7# Smultringer

Foto: Matprat / Mari Svenningsen

 

Det skal du bruge:
• 4 æg
• 250 g sukker
• 100 ml pisket fløde
• 100 g smeltet smør
• 1 tsk. revet citronskal
• ca. 500 g hvedemel
• ¼ tsk. stødt kardemomme
• 1 tsk. hjortetaksalt
• ca. 3 pakker svinefedt til stegning

Portionen giver ca. 30 Smultringer

Sådan gør du:
1. Pisk æg og sukker til æggesnaps. Tilsæt pisket fløde og smeltet, afkølet smør. Tilsæt citronskal og mel, som er iblandet kardemomme og hjortetaksalt. Rør dejen sammen og lad den hvile i køleskabet et stykke tid.
2. Rul dejen ud til den er ca. 1 cm tyk, og stik den ud i ringe (brug f.eks. to forskellige størrelser ringe eller glas.
3. Varm fedtet op i en gryde til ca. 180 grader og steg kagerne i fedtet til de er lysebrune og gennemstegte.

Lad de færdige Smultringer dræne på køkkenrulle.

Kilde: https://www.matprat.no/oppskrifter/tradisjon/smultringer/

Klar! Parat! Bag!