Gå til hovedinnhold Til toppen

Kære gæst,
Der er stort tryk på henvendelser lige nu – både på telefoner og mails – og vi gør alt, hvad vi kan for at besvare alle jeres henvendelser! Vi forventer at være i kontakt med mange tusinde gæster i løbet af de kommende uger.

Først vil vi kontakte de gæster, som har afrejse indenfor de kommende 14 dage. Du kan derfor forvente at høre fra os. Skal du derimod IKKE rejse indenfor de næste 14 dage, så beder vi om jeres tålmodighed.

Vi kan IKKE hjælpe via FB/IG/MESSENGER.

Nedenfor findes en oversigt med spørgsmål vedr. COVID-19 og de ændringer dette har medført i forhold til rejsesituationen i Danmark og Norge.

Vi ved, at mange venter på en afklaring på, hvorvidt de kan rejse, eller hvad der måtte ske med deres booking.

Vi hjælper naturligvis alle, men frem til vi tager kontakt til jer, hvilket vil foregå i kronologisk rækkefølge i forhold til ens rejsetidspunkt, har vi lavet en kortfattet FAQ (spørgsmål og svar), som forhåbentlig vil give svar på hvilke rettigheder, du nu har som kunde.

Fjord Lines almindelige rejsevilkår finder du her.

I rejsevilkårene i paragraf 18 finder du særskilte vilkår gældende for den ekstraordinære COVID-19-situation.

 

Ofte stillede spørgsmål:

 

Jeg har modtaget en værdicheck for min rejse som ikke kan gennemføres, hvad kan den bruges til?

Værdichecken kan benyttes til at betale eller del-betale rejse(r) med Fjord Line. Der er ingen krav til at rejsefølge eller rejsetype må være det samme som det værdichecken blev udskrevet for. Det står dig frit at vælge hvilken rejsetype, måltider, kahytter osv. som værdichecken benyttes til.

Jeg har bestilt en bilpakke med Fjord Line. Kan denne bookes om til den nye midlertidige rute Hirtshals-Kristiansand?

Den nye rute er i denne periode oprettet for at sikre, at varer og enkelte personer kommer fra Danmark til Norge og omvendt. For passagerer glæder det, at kun nordmænd, som skal rejse ind i Norge, og kun danskere, som skal rejse hjem til Danmark, må rejse. For alle andre rejsende er grænserne midlertidigt lukkede, og man vil ikke kunne gennemføre rejsen.

Passagerer som er bosiddende i andre lande kan benytte ruten som transitrute, dvs. uden stop i Danmark, for at komme tilbage til eget hjemland.

Jeg har bestilt bilpakke eller cruiserejse med Fjord Line.

Ligger din rejseperiode mellem 16.03-30.04, vil vi ikke kunne gennemføre din planlagte rejse. Vi håber, du finder anledning til at rejse med os, så snart vi atter kan sejle til Norge. Vi sender dig et værdibevis pålydende rejsens værdi, så du kan bestille en allerede betalt rejse senere i år.

Jeg har bestilt en rejse med udrejse efter 30.04. Kan jeg få denne rejse refunderet?

På nuværende tidspunkt refunderes kun rejser til og med 30.04 i overensstemmelse med Udenrigsministeriets Rejsevejledning.  Men vi tilbyder, at alle passagerer, som har booket ordinære bilpakker og cruise og rejser, hvor bestillingstidspunktet er i perioden 10.03.20 til 31.05.20, kan ændre rejsedatoen gebyrfrit. Dette er gældende op til 48 timer før afrejse.

Jeg har bestilt en pakkerejse med Fjord Line. Får jeg pengene tilbage?

Det er ikke alle kombinationer af rejseprodukter, som udgør en pakkerejse. Kontakt Fjord Line for afklaring. Hvis den rejse, du har bestilt, ikke omfattes af pakkerejselovens bestemmelser, er det Fjord Lines ordinære rejsevilkår, som gælder.

Er rejsens indhold af en sådan karakter, at der er tale om en pakkerejse, har du ret til gebyrfrit at afbestille pakkerejsen, før den begynder.

Du har krav på at få pengene tilbagebetalt. Grundet den ekstraordinære situation og det usædvanlige store antal henvendelser som denne corona-situation medfører, kan det tage længere tid end sædvanligt at få refunderet pengene til din konto.

Hvornår får jeg pengene refunderet?

Vi kan ikke helt nøjagtigt sige, hvornår refusionen sker, men det vil tage længere tid end sædvanlig. Det kan være et godt alternativ at tjekke med rejseforsikringen med henblik på hurtigere behandling.

Jeg har booket rejse med udrejse efter 30.04. Kan jeg få denne rejse refunderet?

På nuværende tidspunkt er det kun rejser frem til og med 30.04, som refunderes, hvilket er i overensstemmelse med Udenrigsministeriets Rejsevejledning. Baggrunden for dette er, at vi endnu ikke ved, hvordan situationen vil udvikle sig, og dermed hvornår det igen bliver tilrådeligt at rejse. Dette vil ændre sig i takt med eventuelle ændringer fra Udenrigsministeriets Rejsevejledning eller andre relevante myndigheder.

Tak for jeres forståelse i denne ekstraordinære situation.