Gå til hovedinnhold Til toppen

– Det er en milepæl i Fjord Lines udvikling. Vi har skabt gode resultater på ruten i de seneste år og er derfor meget glade for, at vi har kunnet bestille et nyt skib, siger Rickard Ternblom, koncernchef i Fjord Line AS.

Det er det australske skibsværft Austal Ships Pty Ltd, som har fået til opgave at bygge skibet. Når katamaranen stævner ud til sæsonen i 2020 vil den sætte en ny teknologisk standard på ruten med klara miljømessige gevinster.

– Komfort er én af de ting, som har været vigtige for os i udviklingsfasen. Katamaranen skal tilbyde en komfortabelt og behagelig rejseform og samtidig være den hurtigste vej mellem Danmark og Norge. Med en topfart på 40 knob vil rejsen fortsat kunne klares på kun 2 timer og 15 minutter, siger Rickard Ternblom. Han understreger, at investeringen vil gøre Fjord Line til en ny aktør indenfor skibsfragt på strækningen.

Nyt koncept på havet

Med plads til 1.200 passagerer og 400 biler fordobler det nye skib kapaciteten sammenlignet med de skibe, som Fjord Line sejler med på ruten i dag. Butikken om bord bliver dobbelt så stor og får et langt større udvalg. Og når sulten melder sig, vil gæsterne kunne vælge mellem tre forskellige madkoncepter.

– Skibet bliver lyst, luftligt og meget skandinavisk i sin indretning. Børn og børnefamilier får deres egen afdeling, hvor de kan boltre sig. Alt i alt kommer vi til at tilbyde et helt nyt og mere komfortabelt færgekoncept, som vi har store forventninger til, siger Rickard Ternblom.

Sideløbende investerer Fjord Line også i sin eksisterende katamaran, HSC Fjord Cat, for at have et godt tilbud til passagerne frem til 2020, hvor den nye katamaran tager over.

2017 bliver endnu et rekordår

Fra 2014 til 2016 oplevede Fjord Line en vækst på 26.000 passagerer og 7.400 biler på ruten mellem Kristiansand og Hirtshals. Rederiet fragtede i alt 213.000 passagerer fordelt på 576 overfarter på ruten i 2016.

Vi ønsker at være innovative i udviklingen af vores produkter og ruter, og med den ambition håber vi at kunne fortsætte væksten i mange år fremover, siger Rickard Ternblom.

For uddybende kommentarer, kontakt venligst:

Rickard Ternblom, CEO i Fjord Line AS, mobil: + 47 952 09 388

Teknisk information om den nye katamaran:

(Tallene i parentes angiver tilsvarende tal for HSC Fjord Cat, Fjord Lines nuværende katamaran)

Længde 109 m (91 m)
Bredde 30,5 m (26 m)
Dybde under vandlinjen 3,8 m (3,8 m)
Maks antal passagerer 1.200 (676)
Maks antal biler 410 (200)
Fragt >500LM (lane meters) (0 LM)
Fart 40 knop (40 knop)
Overfartstid 2 timer og 15 min (2 timer og 15 min)

Om Fjord Line

Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag Norges næststørste færgerederi i international passager- og godstrafik mellem Danmark, Norge og Sverige med en markedsandel på 20 %.

Vi er et ungt rederi, som er vokset meget de sidste år ved at introducere nye, moderne skibe til vores flåde, udvide vores rutenetværk og ved at give vores gæster og fragtkunder exceptionel service og værdi for pengene. Fjord Line er bygget på sunde værdier. Alt, hvad vi gør, er præget af handlekraft, ansvar, respekt og engagement. Selskabet beskæftiger cirka 700 fuldtidsansatte og transporterer årligt over 1,2 millioner passagerer.

Vores fire skibe opererer på fem færgeruter mellem Danmark, Norge og Sverige. Udover passagertrafik tilbyder vi også fragt af erhvervskøretøjer og varer. Rickard Ternblom har ledet selskabet siden 1. januar 2015, hvor han tog over som CEO.


Offentliggjort: 18. august 2017 12:00