Vrådal – The natural pearl in the heart of Telemark

If this year's holiday to Norway is about world–class nature experiences, Vrådal is an obvious holiday destination. Here, in the middle of the spectacular Telemark nature reserve, a wealth of fantastic experiences beckons by sea, land – and not least in the air at the top of one of the area's beautiful mountain peaks.

I hjertet af Telemark - og blot to timers kørsel fra Langesund - finder I landsbyen Vrådal. Skønt de fleste nok kender området som et vinterparadis for skientusiaster, byder det smukke naturområde også på en perlerække af ferieoplevelser på andre tider af året.
Oplevelser til vands…
Den idylliske landsby ligger ved bredden af indsøen Nisser, som lokker med masser af aktiviteter for store og små feriegæster. Tag en dukkert fra en af de lækre sandstrande, udforsk søens rolige vand i kano, robåd eller cykelbåd, eller stævn ud på et hyggeligt slusecruise med veteranbåden M/S Fram, som bringer jer igennem Vrådals fantastiske ølandskab og de ca. 100 år gamle sluser ”Småstraum” og ”Storstraum.”
Til lands….
Vrådal ligger uden tvivl midt i et af Norges smukkeste naturområder. Lige uden for døren finder I et væld af gode vandre- og cykelruter af varierende længde og sværhedsgrad – der er endda særlige ruter til stavgang. Her vil I for alvor mærke roen over jer, når I vandrer gennem granskoven eller cykler ad de idylliske små veje langs Nisser bred.
Har I golfentusiaster i familien, er øen Fossøy et besøg værd – her kan de gå 9 huller på den spektakulære bane omkranset af skov, fjelde og sø. Og gemmer der sig en lystfisker i selskabet, byder fjeldene også på førsteklasses fiskevand.
Og i luften!
En af Vrådals mest populære aktiviteter er topturen til Venelifjell, der er en smuk friluftsoplevelse for hele familien. Den 4-km-lange gåtur op på fjeldet – hvis navn betyder ”Det Smukke Fjeld” – starter ad anlagte broer over marskland for derefter at gå over klippegrund til den idylliske sø Venelitjørni. Her kan I prøve lykken med fiskestang eller tage en svalende dukkert, før I fortsætter de sidste meter til toppen af det 904 meter høje fjeld. I klart vejr kan I nyde madpakken til en fantastisk udsigt, hvor I kan se helt til kystbyen Kragerø, højfjeldsplateauet Hardangervidda – og ikke mindst det spektakulære og berømte fjeld Gaustatoppen.
Se flere forslag til vandreture i Vrådal her
Aktiviteter (mest) for børn
Har I børn (eller barnlige sjæle) med på ferien, ligger Straand Sommerland lige om hjørnet. Her kan I boltre jer på beachvolleybaner, trampoliner, vipper, rutsjebaner, forhindringsbane og meget, meget mere! Blot en times kørsel fra Vrådal venter endnu mere action i Bø Sommarland, der blandt andet byder på Europas største vandrutsjebane og en kæmpestor surfbølge.
Husk også…
Med sin placering i Telemark er Vrådal et oplagt udgangspunkt for at udforske de mange byer, kulturseværdigheder og naturperler, det syd- og østlige Norge har at byde på.
Overnatningsmuligheder for enhver smag
I Vrådal kan du vælge lige netop den overnatningsform, der passer til jeres behov - hytte, ferielejlighed eller endda hotelværelse med helpension. Dermed kan du sammensætte en tur med lige netop de elementer, der vil give jer en helt perfekt ferie.
Din guide til en fantastisk ferie i Vrådal
Nedenfor kan du læse mere om Vrådals faciliteter og overnatningsmuligheder og finde inspiration til jeres ferie i vores rejseartikler om området.