FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Danmark

fra DKK 590pr. pakke

IKKE-MEDLEM
fra DKK 687

10 gode grunde til at tage på skiferie i Gausta

Anne Bloksgaard Nielsen
10.06.2021

Gaustatoppen. Gaustablikk. Gaustabanen. Skiområdet Gausta har masser at byde på for skientusiaster fra nær og fjern. I artiklen her giver vi ti gode grunde til, at du bør overveje det imponerende område til næste sæsons skiferie.

Gaustatoppen. Gaustablikk. Gaustabanen. Skiområdet Gausta har masser at byde på for skientusiaster fra nær og fjern. I artiklen her giver vi ti gode grunde til, at du bør overveje det imponerende område til næste sæsons skiferie.

1. Skisæson fra november til maj

På Gausta falder sneen tidligt – og sæsonen er lang. Gausta Skicenter åbner normalt i november og lukker ca. 1. maj – men skisæsonen fortsætter endda. Den 17. maj (Norges nationaldag) kan man se skientusiaster køre offpiste fra Gaustatoppen i norske nationaldragter.

2. Gaustas løjper er lig med eventyr for store og små

Med sine muntre børneområder, løjper i alle farver, offpiste ned fra Gaustatoppen og ikke mindst udsigten til Norges mest ikoniske fjeld har destinationen Gausta noget for enhver smag. Også de mindste – for her får alle børn under 8 år gratis liftkort og skileje.

3. Et komplet og varieret skicenter

Gausta Skicenter råder over 35 km løjper, flere børneområder og en terrænpark med hop og rails til twintip- og snowboardentusiaster. Her er udfordringer til alle niveauer, aftenski og mange fine steder at hole pause. Grillpladser, varmestue, restauranter, nybagt pizza og en præpareringsmaskine, der er ombygget til goodtruck, findes i og omkring skibakkerne.

4. Glem alt om heliski – tag Gaustabanen!

Det ikoniske fjeld Gaustatoppen knejser 1883 meter over havet. Her kan du nyde Norgest mest solgte vafler – og udsigt over en sjettedel af landet i klart vejr. Du kan køre hele vejn op med Gaustabanen, en underjordisk togbane inden i fjeldet, og på nedfarten findes både en familievenlig offpiste og stejle render, som erfarne skiløbere kan udforske med guide. Men selv uden ski er topturen et eventyr, man vil huske!

5. Gratis liftkort til børn under 8 år

Børn er særligt velkomne i Gausta. Liftkort og skileje er gratis, indtil barnet er fyldt 8 (i selskab med en betalende voksen), her er skiskole for alle aldre, og med afgrænsede lege- og børneområder er det trygt at lære at svinge og køre med lift på egen hånd. Og maskotten Gaustakongen kommer helt sikkert på besøg også!

6. Alt udstyr kan lejes eller købes i området

Gausta har både sportsbutikken Sport 1 og skiudleje i begge afdelinger af området. I servicebygningen ved Skipsheisen ved Gaustablikk Høyfjellshotel kan du købe liftkort og leje skiudstyr, og ved Hovdestaul findes en mindre skiudlejning. Vælg mellem forskellige ski, snowboards og offpiste-udstyr. Mangler du tøj, varme vanter eller seje solbriller? Ingen panik, alt kan købes her.

7. Skiskole for store og små

Mange voksne skiløbere har taget deres første plovninger på Gausta. Her er skiskole med uddannede pædagoger og grupper i forskellige aldersklasser. Intet er bedre end at se stoltheden og selvtilliden vokse, når børnene for første gang kan køre selv og tage liften op. Voksne er også velkomne. Hvad med at få finpudset teknikken med en dygtig instruktør? Du kan booke en skitime i skiudlejningen.

8. Snegaranti og mange højdemeter

Med sin højde over havets overflade falder vinterens første sne ofte på Gausta og bliver liggende helt til maj. I 2019 blev der investeret i et nyt sneproduktionsanlæg, hvilket giver optimale forudsætninger for at bygge bakker til en lang og dejlig skisæson!

9. Skandinaviens sejeste offpiste?

På Gausta er der ikke blot et børnevenligt, stort og velfungerende liftsystem. Her er også eventyr, vildmark og avanceret offpiste lige om hjørnet. For randonnee-elskere er der flere spændende fjelde, heriblandt ikoniske Gaustatoppen.

Med sine 1883 meter over havet er Gaustatoppen ikke hvilkensomhelst fjeldtop. Det er en helt unik topoplevelse. De dybe og stejle render ned over fjeldet indbyder til udfordringer af højeste karat, og al skiløb her sker på eget ansvar. Du kan booke en guide i forvejen. Med et godt snefald kan man køre offpiste hele vejen fra toppen og ned til Rjukan – en samlet højdeforskel på 1650 meter.

10. Langrend med udsigt

Gausta er lig med langrend i høj klasse. Nybegyndersporene er perfekte, hvis det er første gang, du står på langrendski, men de erfarne kan udvikle deres færdigheder og nyde panoramaudsigten over fjeldområdet. Når mørket nærmer sig, venter en 3 km lang lysløjpe. Og hver morgen kan du følge præpareringsmaskinen via GPS og være den første familie ude på de nypræparerede spor!