FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Norge

fra 542 kr.pr. pakke

IKKE-MEDLEM
fra 204 kr.

Besøg Fjord Norges perlerække af feriebyer

Tekst: Anne Bloksgaard Nielsen Publiseret 08.06.2022

Nordøst for Bergen, og inden for blot ca. 1 times kørsel af hinanden, ligger tre af Fjord Norges absolutte ferieperler: Voss, Myrkdalen og Flåm. Holder I ferie på en af de tre destinationer, har I et sandt overflødighedshorn af oplevelser inden for kort afstand.

Voss: natur, shopping – og ekstremsport

Voss er mest kendt som et af verdens bedste ekstremsportsområder, men med en placering i det smukke Fjord Norge mellem Hardangerfjorden og Sognefjorden byder området også på et væld af enestående naturoplevelser for feriegæster i alle aldre. Derudover byder Voss Centrum på masser af hyggelig shopping og caféer med masser af godt til ganen.

Voss er desuden hjemsted for Voss Gondol – den største og mest moderne gondolbane i Nordeuropa. Gondolen bringer jer fra Voss centrum til Hangurstoppen, hvor I enten kan udforske områdets mange vandreruter eller få et lækkert måltid mad i restauranten med 360 graders udsigt.

Læs mere om, hvad I kan opleve i Voss

Myrkdalen: et overflødighedshorn af familieoplevelser

Myrkdalen er på mange måder indbegrebet af en familieferie i naturens tegn. Her er mulighed for alt fra udfordrende cykling på pump track og terrænbaner over guidede fisketure, elcykelture og rideture i fjeldet og til hyggelige vandreture for hele familien med indlagt naturquiz eller badeture i elve og fjeldsøer.

Herudover kan I få masser af sjove og udfordrende oplevelser på frisbeegolfbanen – eller hvad med at udfordre hinanden i den sjove klatrepark, hvor I kan se, hvem der kommer hurtigst igennem de forskellige løjper?

Læs mere om, hvad I kan opleve i Myrkdalen

Flåm: porten til fjordene

Den lille landsby Flåm ligger ved bredden af Aurlandsfjorden, der ligesom den UNESCO-beskyttede Nærøyfjord er en gren af Sognefjorden. Flåm byder derfor på et væld af unikke naturoplevelser, fra fjordcruise på de spektakulære fjorde over det fantastiske udsigtspunkt Stegastein og til en tur med Flåmsbanen, der er udnævnt til verdens smukkeste togtur.

Det enestående landskab byder naturligvis også på masser af muligheder for smukke vandre- og cykelture, og foretrækker I idylliske oplevelser til vands, kan I stævne ud i kajak eller SUP-board på Aurlandsfjordens klare vand.

Læs mere om, hvad I kan opleve i Flåm

Køretider:

  • Voss-Myrkdalen: ca. 30 min.
  • Myrkdalen-Flåm: ca. 50 min.
  • Voss-Flåm: ca. 1 time