Foto: VisitOSLO / Didrick Stenersen
FJORD CLUB MEDLEM

Båd til Norge

fra DKK 542

IKKE-MEDLEM
fra DKK 204

Oslo Operahus - Fantastiske oplevelser inde og ude

I Oslo Operahus kan I opleve fantastiske koncerter, forestillinger og andre begivenheder - og så byder bygningen på en fantastisk udsigt over Oslo.

Vil I have opera-, ballet- eller musikoplevelser i særklasse, så hold øje med, hvad der er på programmet i Oslo Operahus, når I er på ferie i den smukke hovedstad. Her er ofte verdenskunstnere på programmet eller koncerter med nye spirende talenter fra det norske musikliv.

Falder musikprogrammet ikke lige i jeres smag, så besøg i stedet Operahuset for at gå en tur på det imponerende, skrånende tag, som både lokale og turister bruger som udflugtsmål til en hyggelig picnic eller kaffepause. Her får I nemlig en spektakulær udsigt over Oslo-området - fra fjorden og skærgården med utallige småøer og farverige sommerhuse til selve Oslo og længere væk de smukke bakker og fjelde, der omkranser hovedstaden.

Vil I kombinere de to oplevelser, afholder Operahuset også jævnligt udendørs koncerter, hvor taget udgør publikumspladserne.

Læs mere og se det aktuelle program på Operahusets hjemmeside.

Se Oslo Operahus - Fantastiske oplevelser inde og ude

Placering

Kirsten Flagstads pl. 1, 0150 Oslo, Norge