
Overfart og overnatning
fra DKK 1,627pr. pers. for 5 nætter /v 5 pers.
Hovden Høyfjellsenter & Hyttepark
Find dit ”home away from home” i en af Hovden Høyfjellsenter og Hytteparks skønne fjeldhytter tæt ved den lille højfjeldsby Hovden.
Hytterne ligger idyllisk langs bredden af elven Otra, så I kan nyde områdets smukke natur lige uden for vinduerne. Nyd morgenmaden på verandaen, før I begiver jer ud på dagens oplevelser, og afslut dagen til lyden af den brusende elv, mens natten stille sænker sig over jer.
Hytterne har 3-4 soverum, brændeovn, bad, toilet, sauna, køkken og stue, så her er masser af plads til fælles hygge, uanset om I er familie eller venner på tur sammen.
Med en af Hovdens veludstyrede og hyggelige hytter som base er I snart klar til at udforske alle de oplevelser, Hovden har at byde på. Området byder på noget for enhver feriesmag – fra enestående naturoplevelser til fods, på cykel eller til vands, til selvforkælelse i Hovden Badeland og Spa og lækkerier fra en af områdets restauranter. Her kan du både få en hurtig bid brød i farten, nyde en udsøgt gourmetmiddag – og endda få en kok til at trylle for jer hjemme i hytten. Og selv om Hovden er en fjeldby, kan ferien også omfatte en tur på stranden og mulighed for at dyppe tæerne i Hartevatn-søens lune vand!
Nøglen afhentes i receptionen på Hovden Høyfjellsenter. Ved sen ankomst ligger nøglen i kuvert i postkassen foran receptionen.
Om pakken
Yderligere information
Prisen er pr. person for 5 overnatninger i hytte til 9 personer, når 5 personer rejser sammen. Der vil være tillæg for større køretøj, flere personer, anden kahyttype, flere overnatninger og anden indkvarteringsform.