Sirdal – Sneoplevelser for hele familien
Sirdal er et overordentligt familievenligt skiområde i det smukke terræn nær Stavanger.
Blandt fjelde og skove, søer og vidstrakte plateauer ligger den smukke dal, som danner en stemningsfuld ramme om 3 alpine anlæg og op mod 200 km velanlagte, familievenlige og godt markerede langrendsløjper.
Sirdal ligger blot 100 km fra Stavanger, så her kan I nå at stå på ski på både ankomst- og afgangsdagen.
Sjov for alle aldre
Her er alpine pister af alle sværhedsgrader, to børneområder, hvor de mindste kan boltre sig med den lokale maskot ”Snøfte”, en terrænpark, der indbyder til fart og action, og stemningsfuld aftenski på oplyste bakker.
Sirdal byder også på enestående topture på randonée-ski, hvor langrend og alpint skiløb kombineres på jeres vej til områdets fjeldtoppe Storeknut på 1.015 m og Røseknut på 1.021 m, hvorfra I kan nyde en spektakulær udsigt over de snedækkede fjelde og den tilfrosne sø Beinesvatnet.
Overnatning lige ud til skicenteret
I Sirdal overnatter I i en af Sirdal Resorts hyggelige ferielejligheder - og kommer dermed til at bo med hele det smukke skiområde lige uden for døren.
Din guide til en fantastisk skiferie i Sirdal
Nedenfor kan du læse mere om Sirdals faciliteter og overnatningsmuligheder og finde inspiration til jeres skiferie i vores rejseartikler om området.
Vigtigt: Grundet COVID-19 kan der forekomme ændringer i skiområdernes og overnatningsstedernes tilbud i skisæsonen 2022. Hold dig derfor altid opdateret på skicentrenes websider.
Rejseartikler
Sirdal – Den lette rejse til en mini-skiferie i Fjordnorge
Gå om bord på færgen i Hirtshals om aftenen – og stå på ski i Fjordnorges imponerende landskab allerede næste formiddag, frisk og udhvilet efter en god nats søvn. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk, hvad I kan opleve, hvis I lader skiferien gå til Sirdal med Fjord Line, uanset om I planlægger en kort "ski-getaway" eller en længere vinterferie.
Vejviser til din skiferie i Norge
Er du i tvivl om, hvor årets skiferie til Norge skal gå hen? Så læs videre i artiklen her, hvor vi giver vores forslag til, hvilke destinationer du skal vælge, hvis du har helt særlige ønsker til din skiferie.
Skiekspertens råd til den gode påklædning
Den rigtige påklædning er alfa og omega for at få en god oplevelse på ski, men udvalget af skiudstyr kan være en jungle at finde rundt i. Derfor har vi bedt en af Danmarks førende skieksperter, udviklingskonsulent i Dansk Skiforbund Morten Agersnap, give sine anbefalinger til, hvordan du bør klæde dig på under årets skiferie i Norge.
Puddermekkaet i Vestnorge
Til dig som elsker at tage familien med på skiferie: Her får du serveret en dosis norsk Vestlandslykke, som får stående bifald fra alle pudderentusiaster: Sirdal og Voss.