Hovden - Skioplevelser for enhver smag

Hovden tilbyder masser af alpine pister, langrend i særklasse - og en helt unik terrænpark.

Alpinpister af alle sværhedsgrader, langrend i særklasse med smuk højfjeldsudsigt, “Tusseland” for børnene og måske Norges allerbedste terrænpark - Dét er, hvad I får, hvis årets skiferie går til Hovden.

Skioplevelser for enhver smag

I Hovden finder I Norges 6. største alpincenter, der byder på 34 km alpine nedfarter med udfordringer for både nybegynderne og de erfarne, der vover sig ud på egne ben offpiste. Herudover byder området på hele 170 kilometer langrendsløjper samt masser af sjov og action i den imponerende terrænpark HovdenParken.

Har I brug for at få plejet de ømme skimuskler, kan I besøge Hovden Badeland & Spa, der har både rutsjebaner, sauna og et udendørs opvarmet bassin med enestående fjeldudsigt.

Ægte skiferiestemning i en hyggelig fjeldhytte

Rejser I til Hovden med Fjord Line kan I overnatte i en af Hovden Høyfjellsenter & Hytteparks stemningsfulde hytter. Her får I den perfekte kombination af flere soveværelser og et stort fællesområde, så I kan holde jeres egen hyggelige afterski i hytten og vende dagens oplevelser på pisterne.

Din guide til en fantastisk skiferie i Hovden

Nedenfor kan du læse mere om Hovdens faciliteter og overnatningsmuligheder og finde inspiration til jeres skiferie i vores rejseartikler om området.