Gautefall - Sjov for hele familien på ski

Gautefall - Sjov for hele familien på ski

Skal familien på ski for første gang, er Gautefall den perfekte destination - og så er det tæt på Danmark!

Her kan familiens yngste få en tryg start på ski, mens de mere øvede kan boltre sig på de alpine bakker, i terrænparken eller på langrendsløjperne i smukt højfjeldsterræn.

Gautefall er med cirka 2 times kørsel fra Kristiansand oplagt til en familieweekend på ski. Området byder på alt, man kan forestille sig til den perfekte skioplevelse – ikke mindst til de mindste, der trygt kan boltre sig med skovtroldene i begynderområdet, øve sig på Norges længste rullebånd i terrænet eller tage en skipause i legelandet eller LEGO-området.

Gautefall har Norges flotteste skiskydningsanlæg, hvor I som ekstra krydderi på turen kan prøve kræfter med den spændende sport, der byder på både fart og action på skiene og ro og koncentration, når kuglen skal ramme plet.

Din guide til en fantastisk skiferie i Gautefall

Nedenfor kan du læse mere om Gautefalls faciliteter og finde inspiration til jeres skiferie i vores rejseartikler om området.