Foto: Norefjell Ski Resort / BrandNorway.no

Skiferie i Norge for hele familien

Tekst: Anne Bloksgaard Nielsen Publiseret 10.08.2023

Norges vinterlandskab har med garanti noget at tilbyde dig, uanset om du drømmer om at stå på toppen af et sneklædt fjeld og se ud over dale og bjergtoppe, der glimter i vintersolen, inden du sætter af og suser ned ad bakken, tager på lange skiture i smuk norsk natur eller ønsker en actionfyldt skiferie for hele familien. Lad dine skidrømme blive til virkelighed med vores naboer mod nord.

Norge er det perfekte rejsemål for skiferien. Her kan du tage på afslappede skiture, lære at manøvrere sikkert ned ad bakken på slalomski eller opleve fuld fart og spænding. Med andre ord perfekt tilpasset enhver smag og familie. Her er vores bedste tips til skiferien i Norge.

Foto: VisitSouthernNorway.com

Tryg skiferie i Vrådal

Hvis du rejser med Fjord Line fra Hirtshals til Krisitansand, kan du være i Vrådal under tre timer efter ankomst til Norge. Det er stedet, hvor både børn og voksne kan få en sikker introduktion til ski.

Skiområdet er rolig og overskuelig, og passer perfekt til hele familien, men området byder også på masser af oplevelser for dem, som vil have fuld fart i bakkerne, action i terrænparken eller fjeldidyl i løjperne. Her finder du både skiskole og et separat barneområde, skicenter med skiudlejning og meget mere, som med garanti vil give dig den perfekte skiferie.

I Vrådal finder du også et sølvsmedeværksted, hvor man kan sende julekort fra selveste Nisseloftet.

Fyld dit skihjerte hos Gaustablikk

Bruger du to time ekstra i bilen fra Kristiansand, kan du komme til Gaustablikk – Norges sjettestørste, og måske smukkeste, skiområde.

Gaustatoppen og Gaustablikk omtales af lokalbefolkningen som det sted i Norge, hvor sneen falder først. Her varer skisæsonen ofte fra november til maj. Det smukke bjergområde byder på overlegne slalombakker for både begyndere og øvede alpinister, utallige langrendsløjper omgivet af smukke, snedækkede træer og bjerge, tre børneområder og helt unikke oplevelser både med og uden ski på fødderne.

Her kan alle nybegynnere uansett alder få en tryg start i sneen på Gausta Ski- og Snowboardskole, og man kan ligeledes leje ski fra to forskellige steder med skiudleje, blandt andet på Gausta Skicenter. Gaustablikk har også en egen terrænpark, og man kan køre på både familievenlig offpist og udfordrende randonee fra Gaustatoppen – som absolut er en oplevelse i sig selv om vinteren.

Foto: Trond Stegarud / VisitSouthernNorway.com

Fantastisk skiferie i Rauland

Telemarks største vinterdestination er definitivt uden tvivl Rauland. Fire timer fra Krisitansand finder du dette flotte område, som har hele tre skicentre med fælles liftkort og gratis skibus. Hos Rauland Skiudlejning kan du også leje alt udstyret til hele familien for en rimelig pris. Rauland har et separat barneområder og skiskole for nybegyndere, mens de lidt mere erfarne kan suse ned ad et stort udvalg af bakker i fuld fart.

For snowboard-entusiaster er Vierli Terrænpark absolut et besøg værd, og for dem, der ønsker en helt unik oplevelse, anbefaler vi Snowkiting på Vierli.

Kan du lide korte eller lange ture på langrendsski i højfjeldet eller gennem de dybe norske skove? Rauland har alt! Her kan du boltre dig på hele 150 km klargjorte langrendsløjper i varieret terræn. Tag hele familien med på skitur – og husk at pakke lidt snacks med i tasken til pauserne.

Foto: VisitSouthernNorway.com

Sjov for hele familien i Gautefall

Gautefall er den perfekte destination for familien som skal på ski for første gang. Ikke bare det – det ligger også tæt på Danmark. Rejser du med Fjord Line fra Hirtshals til Kristiansand, kan du være ved Gautefall cirka to time efter ankomsten til Norge. Det er ikke galt!

Her kan familiens yngste få en tryg start på skiene, mens de lidt mere erfarne kan boltre sig i bakkerne, i terrænparken eller nyde højfjeldet fra langrendsløjperne.

Gautefall skicenter er et af Norges mest familievenlige skiområder, og her finder du også både skiskole og skiudlejning.

Hvis du vil prøve noget lidt ud over det sædvanlige, er Gautefall også stedet for det. Her finder du Gautefall Biathlon, som er et af Norges fineste skiskydningsanlæg. Hos Gautefall er alt klar til sjov på ski for både store og små!

Foto: Gautefall Skisenter

Storbyferie og fjeldeventyr i ét?

Norefjell kan du opleve højfjeldseventyr nær Norges hovedstad, Oslo. Måske har familien lyst til at kombinere deres skiferie med lidt storbyliv? Så er Norefjell helt perfekt. Her får du en skiferie med fantastiske sneoplevelser, et strejf af luksus og masser af selvforkælelse.

Norefjell skicenter byder på tre områder for familiens yngste, separat skiskole og skiudlejning. Det findes to terrænparker med masser af action for både nybegyndere og erfarne, 20 mil med smukke langrendsløjper og flere slalombakker, der er bygget til fart og spænding.

Foto: Norefjell Ski Resort / BrandNorway.no

Skioplevelser for enhver smag på Hovden

Hovden er et fantastisk sted til en skiferie med familien. Der er masser af lave for både små og store. Rejser du med Fjord Line, kan du overnatte i en af de stemningsfyldte hytter ejet af Hovdens Høyfjellssenter og Hyttepark.

Hovden Alpinsenter er Sydnorges største skiområde, og har sneoplevelser for enhver smag. Her finder du en række slalombakker med varierende sværhedsgrader, skiskole for både unge og ældre, skiudlejning og et separat børneområde, hvor de små kan lære at stå på ski gennem leg.

Der er også 170 km præparerede langrendsløjper i Hovden, som familien kan boltre sig i, foruden HovdenParken, som byder på masser af action og udfordringer for alle uanset niveau. Og hvis du har lyst til en helt speciel oplevelse, kan du flyve ned ad slalombakken på en kælk!

Foto: Hovden Alpinsenter

Sneparadis i Myrkdalen

Rejser du med Fjord Line til Bergen, er du kun to timer i bil fra et rigtigt skiparadis for hele familien: Myrkdalen.

Myrkdalen er et af Norges områder, hvor der altid med garanti er sne, og ved Myrkdalen Ski Center finder du blandt andet slalombakker, offpistespor, flotte langrends- og bjergskispor, terrænparker, skiudlejning, skiskole og et fantastisk børneområde, hvor børn får en sikker start på ski.

Dette sneparadis i Vestnorge er perfekt for både begyndere og mere erfarne familier, store og små familier, spændingssøgende og dem, der leder efter lækker, norsk skihygge.

Foto: Sverre F. Hjørnevik - Fjellandsby